Category Archives for Overspisning

Undgå overspisning: Disse 18 ting kan hjælpe

Undgå overspisningikke altid let. Og nogle gange slet ikke en mulighed. Her og nu ihvertfald. Alt afhængig af i hvilken grad du lider af overspisning, vil du kunne opleve at det er mere eller mindre ude af din kontrol. Alligevel er det altid en god ide at gøre hvad du kan for at stoppe eller mindske overspisningen. Både når den er igang men også rent forebyggende.

Overspisning kan skyldes flere ting. Og ofte er der også flere faktorer i spil på én gang. Hvad dækker overspisningen over følelsesmæssigt? Har du den rigtige kontakt til din krop, så du bliver bedre i stand til at handle anderledes end dine følelser og tanker dikterer? Er der fysiologiske forhold i din krop som forstærker trangen til at overspise og dermed besværliggør ønsket om det modsatte?

Når du begiver dig ud på rejsen for at stoppe og undgå overspisning, er det altid en god ide at tage højde for alle faktorer. Det er som du forhåbenligt ved, vigtigt at få arbejdet med de følelsesmæssige årsager bag din overspisning. Men det er også vigtigt at understøtte dit ønske om at undgå overspisning ved at forholde dig til din krop. Hvad betydning har dit blodsukker f.eks. for din overspisning? Og hvad betydning har dit valg af fødevarer så igen for dit blodsukker? For bare at nævne noget af det der sker i din krop, som også har betydning for din trang til at overspise.

 

Her er listen med 18 ting du kan gøre for at mindske eller undgå overspisning:

 

Undgå overspisning: De konkrete tiltag

 

  • Undgå (for mange) light produkter: De kan ende med at forstærke din lyst til mad.
  • Sluk tørsten. Din krop kan forveksle tørst med sult.
  • Hold dit blodsukker stabilt med blodsukkervenlig kost og sunde olier.
  • Hav ikke madvarer i huset (for nu) som du ved kan udløse en overspisning.
  • Vælg ikke buffet når du spiser ude.
  • Spis af en mindre tallerken.
  • Portionsanret din mad.
  • Få nok søvn.

 

 

Undgå overspisning: Væk dine sanser

 

  • Vær til stede når du spiser: smag, duft, mærk og rør maden du skal spise.
  • Fremhæv det æstetiske: Anret din mad så den er en fryd for øjet.
  • Vælg fødevarer af høj kvalitet og undgå skraldespandsfølelsen.

 

Undgå overspisning: Hav kontakt til din krop

 

  • Øv dig på at kunne mærke sult- og mæthedsfornemmelsen.
  • Vær bevidst om kontakten til din krop når du spiser.
  • Tal pænt om din krop. Altid.

 

Undgå overspisning: Følelser og indstilling

 

  • Bliv bevidst om hvilke følelser du spiser på; kedsomhed, ensomhed, vrede osv.
  • Drop “alt eller intet” tankegangen.
  • Drop ideen om “forbudte” fødevarer.
  • Øv dig på at levne mad på din tallerken.

 

 

I min bog Lad kroppen vise vejen, kan du finde en uddybende begrundelse til mange af rådene på min liste her. Men du kan sagtens anvende dem uden. Udvælg dig de punkter der er relevante for dig, og tænk ikke at du skal gabe over alle 18 på én gang.

 

Vær blid og tålmodig med dig selv!

 

kærligst Diane

 

 

Som overspiser er der ofte væmmelse og selvhad forbundet med at mærke og sanse kroppen. Desværre er disse følelser og tanker med til at opretholde overspisningen. Vil du ændre på det så du kan tage styringen tilbage indeni? Så har du brug for den rigtige kontakt til din krop og den rigtige forståelse af den! Det kan du arbejde med på egen hånd i mit 6 ugers onlineforløb Fra kropshad til kropsfred. Her lærer du hvordan du kan styre fokus væk fra de selvkritiske tanker og følelser, så de ikke styrer dig hen i maden og så du igen kan være i din krop.

Læs mere om forløbet og kom igang med det samme, lige her → HER ←

 

Hvilke af de 18 punkter kan du bruge? Del gerne dine tanker og erfaringer herunder. Jeg vil blive SÅ glad for at høre fra dig! Din emailadresse bliver ikke offentlig og du kan endda kalde dig et andet navn, hvis du ikke vil genkendes ↓

 

 

Binge eating disorder. Hvad er det egentlig?

Binge eating disorder er den engelske betegnelse for tvangsoverspisning. Det vil sige overspisning i en særlig svær grad. At lide af tvangsoverspisning skal altid tages alvorligt  og der er brug for professionel hjælp for at komme det til livs.

Binge eating disorder handler nemlig ikke bare om at tage sig sammen!

 

Når man lider af tvangsoverspisning forbindes det ofte med skyld og skam. For hver en overspisning får selvværdet et hak nedad og selvfordømmelsen det modsatte! Tankerne er meget selvkritiske: “Det er også for dårligt”, “hvor er jeg svag”, “jeg er ingenting værd, jeg kan jo ikke engang finde ud af at spise”.

Tankerne du gør dig kan også komme til at bære præg af selvstraf og fortælle dig at du bare skal tage dig sammen. Jo længere tid du stiller kravet til dig selv om at tage dig sammen, jo større bliver dit mindreværd og følelsen af fiasko. For du kan ikke tage dig sammen! Det er slet og ret ikke det, det handler om!

Mange bruger betegnelsen at overspise og mange har oplevelsen af at gøre det. Nogle ofte. Andre “bare” en gang imellem. De fleste kender nok til at tømme slikskålen fordi den er der. Det er ikke det samme som tvangsoverspisning.

Tvangsoverspisning er som ordet beskriver, forbundet med tvang. Overspisningerne sker ofte og opleves som helt ude af kontrol. Tvangsoverspisning indebærer også at maden fortsat køres ind, selvom maven kan skrige af smerte og mæthedspunktet for længst er nået.

Binge Eating Disorder beskrives af Sundhedsstyrrelsen på følgende måde:

 

“Binge Eating Disorder (BED) er en endnu ikke helt velafgrænsede sygdomsenhed. Binge betyder orgie. Karakteristisk for patienter med BED er episoder (orgier) med tvangsmæssig overspisning ledsaget af en følelse af kontroltab, men uden umiddelbar efterfølgende vægtregulation. De centrale problemer er kampen mod den tvangsmæssige overspisning og en ofte betydelig sekundær fedme.

Sygdommen kan starte med overspisningsepisoder i 17-20 års alderen og resultere i fedme i starten af 30’erne. Patienterne kan også have kæmpet med slankekure og overvægt siden barndommen. Ofte forsøger patienterne at bekæmpe overvægten i mange år, før de søger egentlig behandling.

Diæt har en central rolle i patienternes bestræbelser på at tabe sig. De er utilfredse med deres krop og er meget optaget af mad, diæt og vægt. De ønsker at blive slanke eller blot normalvægtige. De sætter tit strenge normer for, hvad de må spise, men kan ikke overholde det. Spisemønsteret er kaotisk, og overspisninger med kontroltab dominerer hverdagen. Fysisk inaktivitet følger for de flestes vedkommende med den tiltagende vægt og ledsagende stigmatisering.” (Sundhedsstyrrelsen. Spiseforstyrrelser. Anbefalinger for organisation og behandling. 2005)

 

Hvad dækker tvangsoverspisningen så over:

 

For nogle er det følelsen af ensomhed eller utilstrækkelighed der spises på. For andre kan det være følelser som er svære at “eje”, og som derfor forsøges at spises væk. Ofte er det flere følelser maden dækker over. Og jo længere tid du har lidt af tvangsoverspisning, jo flere følelser og behov kan der være stødt til. Ligesom depression eller depressive tendenser, angst og tendensen til at isolere sig kan være konsekvenser på lang sigt. Opsøg derfor altid professionel hjælp til at komme til bunds i de bagvedliggende følelsesmæssige årsager, så hurtigt som muligt.

Vejen ud vil være forskellig fra person til person.

 

Selv har jeg lidt af en spiseforstyrrelse i mere end 12 år før jeg kom helt fri. De første år var det bulimi. Herefter gled det over i overspisning og endte til sidst i tvangsoverspisning. Tre gange har jeg taget ca 30-35 kilo på og tabt dem igen. Og jeg har slet ikke tal på, alle de gange min vægt “bare” er gået op og ned med 5-10 kg. Fælles for dem alle er at det altid var forbundet med stor indre smerte. Der findes ikke en skræddersyet løsning, som passer til alle. Min vej ud af tvangsoverspisningen vil også være en anden end din.

Hvad jeg mener er fælles uanset hvad der ligger bag din tvangsoverspisning, er at du bliver i stand til at gøre så meget som muligt. Uanset hvor i processen mod friheden, du befinder dig. Opsøg altid professionel hjælp og vid at hver en indsats tæller!

Derfor:

 

  1. Bryd tavsheden. Tal med din læge eller en god veninde. Fortæl at du har det svært og har brug for hjælp. Vid at du absolut intet har at skamme dig over!
  2. Opsøg viden. Læs bøger og blogs om (tvangs)overspisning. Jo mere du kan spejle dig i andres historier og beskrivelser, jo mere vil du kunne se, at det ikke kun er dig der har det sådan. Det kan også hjælpe dig med at betragte spiseforstyrrelsen lidt udefra, så du på den måde kan forstå at det er den, der skaber mange af dine tanker og følelser, med dertilhørende adfærd.

 

Jeg ønsker dig alt det bedste på din vej ud af tvangsoverspisningen!

Kampen kan vindes!

 

Kærligst Diane

 

I 2014 udgav jeg Lad kroppen vise vejen. En selvhjælpsbog til dig med bulimi og overspisning. Bogen italesætter tabuerne og viser dig kropsterapeutiske redskaber som hjælp til bedring. Læs om bogen her

Læs også min førstehjælpsguide til overspisning  her

Lær at samarbejde med din krop. Tilmeld dig mit nyhedsbrev og kom gratis igang. Tilmeld dig her

 

Overspisning behandling med udgangspunkt i din krop

Overspisning behandling med udgangspunkt i din krop. Hvordan nu det? Bliv klogere på hvorfor og hvordan din krop kan hjælpe dig når det kommer til overspisning og behandling deraf.

Når det kommer til behandling af overspisning, kommer du ikke udenom en form for samtaleterapi med fokus på de følelser som for dig er forbundet med din overspisning. Måske du har gamle uforløste minder og oplevelser du har brug for hjælp til at få bearbejdet. Eller måske du har brug for hjælp til at få øje på de ubevidste følelser og behov som din overspisning dækker over.

Overspisning findes i mange versioner og grader. Den der er tale om her, er den der påvirker dig følelsesmæssigt og som opleves som ude af din kontrol. Jo længere tid du har lidt af overspisning, jo flere følelser og behov kan overspisningen dække over.

Overspisning behandling kan med fordel gribes an fra flere vinkler

 

Foruden altså at arbejde med den følelsesmæssige del, er der også andre tiltag du kan inddrage i din indsats for at slippe fri af overspisningen. Afhængig af hvor i din proces du er og i hvilken grad du lider af overspisning vil du have brug for en forskellig indsats. Men uanset hvor i processen du befinder dig, kan det at arbejde med din krop være givende når det kommer til “overspisning behandling”- sammenhængen.

Så hvad er det lige din krop kan i denne sammenhæng? Jo ser du, din krop kan faktisk hjælpe dig på flere måder. Når du lærer at samarbejde med din krop, vil det styrke dig følelsesmæssigt. Og tager du højde for fysiologien og biokemien i dit indre, er der yderligere tiltag du kan gøre for at mindske din overspisning.

Overspisning behandling: Den indre fysiologi og biokemi:
  • Manglende måltider.

    Mange der lider af overspisning har en tendens til bl.a. at springe morgenmaden over. Andre igen, spiser så lidt som muligt i løbet af dagen hvor der er andre omkring dem, fordi det er skamfuldt at blive set på, mens man spiser. Men at springe måltider over kan være en dårlig ide, i forsøget på at stoppe din overspisning. Fordi: Dit blodsukker bliver ustabilt hvilket i sig selv gør at kroppen kalder på mad. Og gerne den letoptagelige søde og fede slags. Derfor:  Få 3 gode varierende hovedmåltider bestående af blodsukkervenlig kost: grove kulhydrater, grøntsager, protein og sunde fedtstoffer.

  • Manglende måltider og dopamin: 

    Ovennævnte mønster med at udsætte og springe måltider over, kan på endnu en måde bidrage til at holde dig fast i overspisningen. Forskning foretaget på en gruppe mænd og kvinder med BED, viser at jo længere tid du faster (springer måltider over), jo større udløsning af belønningshormonet dopamin sker der i din hjerne. Det betyder at jo større velvære og belønning vil du opleve når du spiser. Dopamin er i forvejen kendt som en medspillende faktor når det kommer til andre former for afhængighed såsom alkoholisme og afhængighed af f.eks. spil og sex. Og i de senere år, er man altså begyndt at forske i dets betydning i forhold til overspisning også. Derfor: Spring ikke dine hovedmåltider over. Og lad dem stadig bestå af blodsukkervenlig kost. Dvs. Grove kulhydrater, grøntsager, protein og sunde fedtstoffer.

  • Ensidig kost:

    Er din kost meget ensidig, kan du med tiden komme til at mangle vigtige vitaminer og mineraler. Dette kan også være med til at fastholde dig i overspisningen. Fordi: Din krop vil skrige på mad i forsøget på at få dækket det den mangler. Mangel på visse vitaminer og mineraler, kan desuden påvirker din sindstilstand. Derfor: Overvej at tale med din læge om dette emne eller opsøg anden professionel vejledning omkring det.

 

 

Overspisning behandling: krop og følelser:

 

  • Du er din krop, du ikke bare har en krop.

    Det betyder at når du ikke kan have din krop, kan du ikke have dig selv. Det betyder at når du væmmes ved din krop, væmmes du ved dig selv. Og når du på den måde lever i afstand til din krop, lever du i afstand til dig selv. Det skaber følelsesmæssigt kaos og indre smerte. Noget der kan udløse en overspisning, gang på gang. Ved at få den rigtige kontakt til din krop, kan du forbinde dig med dig selv igen og bedre stoppe den del af  din overspisning.

  • Følelser og tanker holder dig fast!

    Når du skaber den rigtige kontakt til din krop, vil du lære hvordan mange af tankerne og følelserne fastholder dig i overspisningen. Din krop består af en konkret og en følelsesmæssig dimension. Sidstnævnte fylder alt for meget når overspisningen har fat, og derfor skal du lære at få den til at fylde mindre. Når den fylder mindre bliver du mere følelsesmæssigt stabil. Med andre ord, du vil kunne mindske dine følelsesmæssige udsving og dertilhørende overspisninger.

  • Få øje på dine følelser via din krop.

    Med den rigtige kontakt til din krop og den rigtige forståelse af den, kan du nemmere få øje på hvilke følelser og behov der er i spil hos dig. Både de underliggende følelser og behov, men også dem der er i spil når overspisningen står på. Hvordan er kontakten til din krop når tanker om maden fylder? Hvordan er kontakten til din krop når du kl. 16 står ved slikhylden i netto og bare have et eller andet? Hvordan er kontakten til din krop når selvhadet og utilfredsheden fylder indeni? Kender du ikke svaret, er det følelserne og tankerne der styrer dig!

  • Rum din følelser.

    Med den rigtige kontakt til din krop får du nemmere ved at håndtere og rumme dine følelser og tanker. Når du har den konkrete kontakt til din krop har du et fast holdepunkt, også selvom følelserne rumsterer indeni. Ved på samme tid at være bevidst om den konkrete sansning af din krop, får du med din krop et “hylster” at rumme dine følelser i.

  • Stop selvhadet.

    Uden den konkrete kontakt til din krop, forstærkes væmmelsen og utilfredsheden med den. Dels fordi kroppen vil opleves større end den er. Men også fordi når kroppen ikke mærkes, overtager følelserne og tankerne og så er det dem du “mærker”. Det er derfor der kan være så meget ubehag forbundet med at sanse og mærke din krop.

  • Mærk dine egentlige behov.

    Jo bedre i kontakt med din krop du er, jo mere vil du kunne mærke dine egentlige behov. Hvad har du brug for fysisk? Er du f.eks. træt? Har du haft for travlt i en periode og har brug for en fridag? Har du forstoppelse? Som igen påvirker dit humør og fornemmelsen i din krop? Hvad har du brug for følelsesmæssigt? Er du ked af det? Føler du dig alene? Har du brug for en der lytter til dig? Er du fyldt op af indtryk og trænger allermest til ro omkring dig?

 

Din krop kan blive din ven og din styrke! Lær at samarbejde med den og du vil stå stærkere på din vej væk fra overspisningen!

♥︎ Diane

 

Overspisning behandling med udgangspunkt i din krop, sådan kan jeg hjælpe dig:

 

Jeg tilbyder 1:1 behandlingsforløb på min klinik i indre København. Derudover har jeg skrevet selvhjælpsbogen Lad kroppen vise vejen, til dig med overspisning og bulimi. Da jeg ved, ikke alle har råd til et længerevarende forløb eller mulighed for at komme til København, har jeg udviklet et dybdegående 6 ugers onlineforløb. Her får du vist trin for trin, hvad du selv kan gøre for skabe den rigtige kontakt til din krop og den rigtige forståelse af den. I onlineforløbet får du fundamentet i de kropsterapeutiske redskaber på plads. Det præcis samme fundament, som  dem i 1:1 forløb, tages igennem.

 

Vil du igang med det samme med at skabe den rigtige kontakt til din krop, så er det muligt med onlineforløbet Fra kropshad til kropsfred. Læs mere og tilmeld dig → her. ←

Overspisning hjælp dig selv bedst muligt

Overspisning hjælp dig selv bedst muligt…vær forberedt!

At slippe fri af din overspisning kan være en lang vej. Og vejen er ikke lige. Ofte er den snoet og bakket. Ikke for at være en lyseslukker. Tværtimod. Jeg siger det fordi jeg selv har været møllen igennem og erfaringen har vist mig, at vejen til at stoppe de massive overspisninger tager tid.

Min holdning er derfor at jo bedre forberedt du er på processen, jo stærkere står du når du søger hjælp til din overspisning. Formålet med dette blogindlæg “overspisning hjælp til selvhjælp” er derfor at klæde dig bedst muligt på. Hvad er den rette indstilling når du sætter processen igang med at slippe fri af din overspisning? Hvilke følelser kan du støde på undervejs? Kan du forvente modstand mod forandring og hvordan ser den i så fald ud? Få svarene længere nede på siden.

Overspisning hjælp dig selv bedst muligt:
Vær realistisk  – det vil hjælpe dig videre når det bliver hårdt!

 

Her skal det altså ikke handle om terapien du kan opsøge. Istedet skal det handle om din tilgang til terapien, det skal handle om hvad du kan møde og hvad det vil kræve af dig undervejs.

Jeg skriver dette fra mit hjerte til dit. Jeg skriver det fordi jeg selv har været alle faldgrupperne og undskyldningerne igennem. 12 år med bulimi og overspisning, store vægtudsving, angst og depression har lært mig meget om sindet og spiseforstyrrelsens natur. Fascinerende har det været sidenhen som kropsterapeut og behandler, at kunne konstatere at det ikke kun var mit sind og min spiseforstyrrelse der spassede ud og satte barrierer op. Jeg ser dem nemlig gå igen hos mine klienter.

Kend de blinde vinkler:

Jo før disse “blinde vinkler” gennemskues jo nemmere vil det være at blive på sporet. Det spor som fører dig væk fra overspisningerne og hjem til din krop og dig selv igen. Jo mere realistiske forventninger du har til processen, jo bedre odds har du for at opnå en varig og stabil forandring. For så vil du vide at det er forventeligt med disse “bump” på vejen. Du vil vide at de er en naturlig del af processen. Så istedet for at lade dig slå ud og opgive din kamp for at slippe fri af spiseforstyrrelsen, vil du kunne blive ved, fordi du ved det er en forventelig del af vejen.

Læs videre og stå stærkere når du starter (eller fortsætter) din rejse væk fra overspisningen.

 

Overspisning hjælp: Din forventning til processen

Ideen om at den rette hjælp er nem at omsætte eller at den virker med det samme, er en illusion. Der findes ingen tips og tricks eller sågar terapiform som med et snuptag vil gøre dig til fri af overspisningen. Det tager tid og det er ikke nemt, “bare” fordi du finder den rette terapeut.

Mange (inklusiv mig selv) glemmer det led som hedder “det kræver en indsats – det vil blive hårdt”. Ingen tager kagefadet fra dig når du står derhjemme. Ingen tager dig i hånden alle døgnets 24 timer. Ingen kan gå vejen for dig. Du skal ind og (gen)finde styrken i dig selv! Der er nogle trin i processen som kun du kan tage.

At sige der findes en mirakelkur vil være en løgn!

Ofte når en klient starter hos mig er hun desperat efter at få et redskab der kan bruges med det samme til at stoppe overspisningen. Her starter jeg altid med at sige, at det findes ikke. Jo, selvfølgelig findes der mange strategier og redskaber som kan anvendes, men motivationen og paratheden til at anvende dem skal være til stede.

Når du starter rejsen ud af spiseforstyrrelsen må du indstille dig på at det er en proces. Se det som en rejse hvor du går på opdagelse i dig selv. Hvor du lærer mange (nye) sider af dig selv at kende. Og en rejse hvor du får brug for al den selvomsorg og tålmodighed du kan mestre.

Overspisning hjælp: Ræk ud

Det er ofte skamfuldt at lide af overspisning. Behovet for at holde det skjult er derfor helt naturligt. Men det er det modsatte du har brug for. Ikke at du behøver råbe det til alle på din vej. Men foruden at opsøge hjælp er det en god ide at betro dig til en god veninde, måske finde en støttegruppe i nærheden af dig eller læse bøger om andres vej ud af overspisningen. Det kan være befriende at spejle sig i andres historie og opdage at du ikke er alene i verden om at have det som du har det. Jo mere du italesætter det du går med i det indre, jo mere vil du kunne betragte det udefra. Det er vigtigt for at kunne se illusionen i alt det spiseforstyrrelsen bilder dig ind.

Faktisk er det sådan at når du går med det alene, kan spiseforstyrrelsen rigtig godte sig. For så holdes du fast i skammen og forkertheden. Følelser som jo jævnligt kan udløse en overspisning, i forsøget på ikke at mærke dem. Så ved at åbne op, bryder du dit tavshedsløfte med spiseforstyrrelsen. Din overspisning er ikke noget af være flov over!

Overspisning hjælp: Hvad giver den dig?

Uanset hvor træt du er af at overspise og uanset hvor meget du siger du ikke kan lide det, er der et eller andet du får ud af at gøre det. Måske tænker du “Ej, dét er der ikke. Det kan kun gå for langsomt med at stoppe”. Og ja, på nogle planer er ønsket om at stoppe overspisningen stærkt. Men på andre, tjener overspisningen en funktion. Den udfylder nogle behov. Og de behov skal bevidstgøres, så du kan finde en anden måde at dække dem på, end maden.

Der er for det første de dybereliggende følelsesmæssige årsager, som i sin tid fik dig til at lave den ubevidste kobling at maden var løsningen. Når du starter et terapiforløb er det derfor vigtigt at få dem frem i lyset og bearbejdet. Men også fra overspisning til overspisning, kan det være forskelligt hvad der får dig til at kaste dig sanseløst over maden. Det er et detektivarbejde du må gøre dig. Vær åben og indfølende med dig selv!

Vær nysgerrig og undersøgende på hvad der har udløst overspisningen denne gang:
  • Hvad er i spil følelsesmæssigt? Er du ked af det, føler du dig magtesløs, hvad undertrykker du?
  • Hvad er i spil tankemæssigt? Er det selvhadet eller væmmelsen ved din krop, der får dig til at overspise fordi det “jo også kan være lige meget”eller er det et forsøg på trøst?
  • Hvad er i spil rent fysisk? Er du træt, er blodsukkeret lavt, hvad mærker du i din krop som du forsøger at skubbe væk? Har du en konkret kontakt til din krop så følelserne ikke kan køre afsted med dig?

Når du kender svarene, kan du gøre noget for at håndtere dine følelser og behov på en anden måde end med mad. Så reflekter og forhold dig åben til de svar der opstår!

Overspisning hjælp: Modstand kommer i mange forklædninger

Når du starter processen væk fra overspisningen, vil spiseforstyrrelsen kæmpe for sin plads. Spiseforstyrrelsen ønsker ikke forandring. Derfor vil den gøre alt hvad den kan, for at holde dig fast. Det kan den gøre på mange måder. En af måderne er at klæde sig ud med forskellige tanker, den får dig til at lytte til.

Det kan f.eks. være:

Dovenskab: Jeg magter det ikke. Det er også synd for mig. Jeg er for træt.

Tendensen til at udsætte: Jeg gør det imorgen. Jeg starter på mandag. Bare lige idag…

Belønning: Jeg gør det så godt, jeg må godt lige idag.

Opgivenhed: Det lykkes aldrig,  jeg kan lige så godt fortsætte med at overspise.

Glatten ud: Så slemt er det jo heller ikke.

Isolering: Jeg kan ikke gå ud idag, de andre skal ikke se mig når jeg ikke har styr på det..

Hvordan er det så med forestillingen om at det lykkes i første forsøg?

Jo, ideen om at det lykkes at stoppe overspisningen i først hug er også en af spiseforstyrrelsens forklædninger. Den elsker jo når du føler dig som en fiasko, for hvor søger du så trøst? Netop! I maden. Så lad os også lige punktere myten om at overspisningen kan stoppes i første forsøg, med det samme!

Overspisning hjælp: Hvem er du uden overspisningerne?

For nogle kan det være skræmmende at skulle lære sig selv at kende på ny. Alt afhængig af i hvilken grad og hvor lang tid du har lidt af overspisning, vil du opdage at du skal ind og finde andre sider frem af dig selv, der hvor overspisningen ellers var. Hvordan håndterer du dine følelser uden maden? Kommer der undertrykte behov og længsler frem i lyset når det ikke længere holdes nede med mad? Hvad har du egentlig lyst til og ikke lyst til, som overspisningen måske har gjort dig ligegyldig overfor? Hvordan vil du selv og andre opfatte dig når du ikke længere lader overspisningen og dens adfærd definere dig?

Overspisning hjælp: Få en realistisk forventning til livet efter

Hvordan forestiller du dig livet vil være når du har styr på overspisningen? Nogle får en glansbilledeagtig forestilling om at så er alt perfekt. Men den forestilling kan blive så perfekt at den i sig selv bliver et pres, simpelthen fordi kontrasten til den nuværende situation bliver for stor. Mange tænker at behovet for at overspise helt vil forsvinde og aldrig vil være et issue mere. Sådan er det måske for nogle. Men igen afhængig af hvor lang tid du har lidt af overspisning og i hvilken grad, så vil også det variere.

Sådan er det for mig:

Selv har jeg accepteret at maden kan give mig ro – at det er en af de strategier der stadig popper op hvis jeg er presset. Forskellen fra mine mange år i spiseforstyrrelsen til nu, at jeg ikke behøver at følge impulsen. Jeg er ikke længere identificeret med den. Det er det ene. Det andet er selvfølgelig at strategien langt fra aktiveres i samme omfang. Men når den gør, ser jeg den som en budbringer. Det vil sige hvis mine tanker bliver for fokuseret på mad eller jeg bare har lyst til at proppe mig, så véd jeg det drejer sig om noget andet. Her starter detektivarbejdet så igen: hvad har jeg overhørt indeni? Hvordan har jeg det? Hvad sker der omkring mig? Hvad har jeg behov for? Hvad gør mig utryg?

Jamen er jeg så fri af spiseforstyrrelsen? JA for pokker. Jeg kan være i min krop uden at selvhadet aktiveres. Jeg kan håndtere mine følelser på andre måder end ved at bruge maden. Jeg tænker ikke på mad og krop 24-7. Jeg græder ikke mig selv i søvn fordi jeg tror min krop er problemet. Jeg kan spise uden at kaste op. Jeg kan spise og stoppe når jeg er mæt. Jeg hænger ikke længere mit selvværd op på hvordan jeg ser ud. Jeg kan spise uden at selvhadet til min krop, kobles på. Jeg isolerer mig ikke længere. For bare at nævne noget af det som ikke længere er der.

Som du kan høre vil vejen ud af overspisning kræve mod og tålmodighed. Vær derfor så overbærende og blid ved dig selv som du kan.

 

Vejen til forandring er mulig. Kampen kan vindes.

Vær realistisk og vedholdende og du vil nå der til!

Kærligst Diane

Vil du arbejde i dybden med måden spiseforstyrrelsen påvirker dine tanker, dine følelser og oplevelsen af din krop? Vil du lære at genskabe konktakten til din krop, så du kan stoppe selvhadet og mindreværdet? Du kan komme igang allerede nu, med mit 6 ugers kropsterapeutiske onlineforløb → fra kropshad til kropsfred. ←

Overspisning: Førstehjælpsguide med 7 konkrete råd

Overspisning kan være mange ting. For nogle sker det en gang i mellem. For andre fylder tanker om mad og behovet for at overspise, så meget at de næsten føler de lever et dobbeltliv.  Andre igen, har måske en decideret spiseforstyrrelse i form af BED(tvangsoverspisning). Fælles for alle former for overspisning er, at det medfører stor følelsesmæssig smerte og kan have store personlige omkostninger.

Denne guide kan naturligvis ikke stå alene i behandlingen af en spiseforstyrrelse, men den kan bidrage til en større forståelse af overspisningens mekanisme og den kan hjælpe dig til at stoppe op, og ikke bare hovedløst kaste dig over maden.

Mere om guiden:

Den giver dig 7 konkrete råd du kan anvende til at træde ud af impulsen til at overspise. Tips der giver dig mulighed for at stoppe op og observere det hele lidt udefra.

Guiden er tænkt som en “hjælp til selvhjælp”. Som noget du kan bruge til at støtte dig selv bedst muligt, når du føler behovet for at overspise er ved at tage over. Det er iøvrigt også punkter, jeg på det varmeste kan anbefale du fordyber dig i, løbende. Og uanset hvor på skalaen af overspisning du finder dig selv, så kan denne guide give dig forståelsen af hvad overspisning egentlig drejer sig om.

De 7 punkter kan altså bruges både forebyggende og når du står midt i overspisningen. Det er redskaber du kan bruge til at gå bagom behovet for at overspise. Redskaber du kan bruge til at håndtere overspisningen anderledes. Og jo flere gange du har håndteret din overspisning anderledes – ikke bare hovedløst kastet dig ud i den –  jo mere vil du opleve du har mulighed for at påvirke overspisningens gang.

 

7  tips til at stoppe overspisning 

Tip #1:
  • Overspisning handler aldrig om mad.
    Selvom tanker om mad fylder det meste indeni dig, så er det slet ikke mad det handler om. Når tankerne omkring mad tager til og behovet for at overspise fylder det hele indeni, så er det en god ide at stoppe op og minde dig selv om, at det egentlig ikke er maden der er “problemet”. Din indre lykke og indre ro, vil du aldrig kunne finde ved at overspise eller ved at kontrollere din mad. Det er noget du har bildt dig selv ind. Og for at bryde den illusion, må du til at tro på noget andet.
    Sig derfor til dig selv “det drejer sig om noget andet”
Tip #2
  • Følelserne bag din overspisning.
    Dine tanker om mad, dit behov for at kontrollere din mad og tanken om at din krop er roden til alle dine problemer handler om følelser! Der er altid en bagvedliggende følelsesmæssig årsag til dit behov og din impuls til at overspise. Følelser du forsøger at håndtere, flygte fra, dulme eller indfri, ved at proppe dig med mad. Er du ked af det? Bange? Bekymret? Føler du dig utilstrækkelig? Med din bevidsthed om dine egentlige følelser, får du mulighed for at tage hånd om dem på en mere hensigtsmæssig måde, end ved at bruge maden.
    Spørg derfor dig selv “hvad føler jeg lige nu?”.
Tip #3
  • Hvad siger din krop?
    Tag din krop med på råd. Det gør du ved at mærke efter i din krop. Hvad har du egentlig brug for lige nu?  Er du overhovedet i kontakt med din krop eller overhører du dens signaler? Er det fysisk eller følelsesmæssig sult du mærker? Er du  træt? Har du uro i din krop?  Når du kan mærke hvad din krop har brug for, kan du bedre opfylde det behov og ikke blot forsøge at opfylde det med mad.
    Spørg derfor dig  selv “hvad mærker jeg lige nu?” 
Tip #4
  • Mere vil have mere!
    Din hjerne er en “sucker” efter søde sager og fed mad. Jo mere jo bedre.Lykkehormonerne i din hjerne har en fest, hver gang du fylder din krop med den slags. På den måde, kan man sige at mere avler mere. At for hver gang du har overspist i sød og fed mad, så skriger din hjerne på en endnu større fest næste gang.
    Overvej derfor om du kan finde sundere alternativer at overspise i, mens du arbejder med årsagen bag.
Tip #5
  • Værdien af rutiner.
    Efter en overspisning vil man som oftest kompensere ved at spise mindre i tiden efter. Hvis du faster eller springer måltider over, så vil du få en endnu større belønningsfølelse når du så spiser næste gang. Mange som overspiser, springer måltider over i løbet af dagen, for så at give los når de kommer hjem bag lukkede døre. Forskning viser at efter en faste (kortere eller længere tid), så udløses der endnu større mængder dopamin(“lykkehormon”) i hjernen når man så spiser. Det betyder at sådan et spisemønster,  er med til at holde dig fast i følelsen af, at kun maden kan give dig tryghed og at det er der, der er rart.
    Hav derfor gode rutiner omkring din mad.  
Tip #6
  • Drop alt eller intet tankegangen.
    Som overspiser er det ofte den sort-hvide tankegang der dominerer. Problemet med denne måde at forholde sig til livet og til maden på,er at det er dømt til at gå galt. På et tidspunkt “ryger du i”.  Hvilket kun medfører yderligere selvstraf, mindreværd og behov for kontrol. Derfor sættes endnu strengere mål og krav til  dig selv næste gang, indtil du så “ryger i” igen. Det er om noget, et mønster der holder dig godt og grundigt fast i overspisningen. Prøv i stedet at være mere blid ved dig selv, drop restriktionerne, tænk “både og” og tilgiv dig selv når du har overspist!
    Vær derfor blid og omsorgsfuld overfor dig selv!
Tip #7
  • Bryd tabuet.                                                                                                         Det er altid en god ide at fortælle andre om din overspisning. på den måde bryder du dit tavshedsløfte overfor spiseforstyrrelsen. Du fortæller den at du vil noget andet! Betro dig til en ven, din læge eller find måske et forum med ligesindede.Et godt sted kunne være Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Dem finder du her

 

Og husk så, du er god nok – uanset størrelsen på din krop!

Kærligst Diane

 

Hjælp til overspisning.

Er jeg den der kan hjælpe dig til at håndtere din overspisning bedre? Læs herunder, hvad jeg kan tilbyde dig:

Jeg er forfatter til bogen “Lad kroppen vise vejen”. En selvhjælpsbog til kvinder med bulimi eller overspisning. Læs om bogen her

Onlineforløbet “Fra kropshad til kropsfred” lærer dig af aflæse og forstå din overspisning med udgangspunkt i din krop. Læs mere her

Jeg har egen praksis i København, hvor jeg tilbyder individuel behandling og forløb. Læs mere her

 

Er der nogen af punkterne der har været særlig effektive for dig eller som du glæder dig til at prøve af? Del gerne dine erfaringer og tanker under blogindlægget her. Jeg vil blive SÅ glad for at høre fra dig! Din emailadresse bliver ikke offentliggjort og du kan endda kalde dig et andet navn, hvis du ikke vil kunne genkendes ↓

Hvordan ser indre balance ud?

I øjeblikket sidder jeg og finkæmmer internettet for billeder, der for mig symboliserer indre sundhed, indre fred, selvaccept og selvkærlighed. Billeder jeg skal bruge til mit kommende onlineforløb, blandt andet.

Til indre sundhed er det billeder af mad og slanke kroppe, til indre fred er det slanke kroppe i yogastillinger og budha lignende figurer. Meget fine billeder, men bare ikke lige dem jeg har lyst til at bruge i denne her sammenhæng.

Fordi for mig kan den indre ro findes andre steder end  i yoga. Fordybelse og stilhed symboliseres på anden vis end i budhalignende figurer. Ligesom at hvile i sin krop ikke afgøres af om  den er tyk eller tynd. Nødvendigvis.

Og det giver mig lyst til at dele lidt om min overvejelse om min brug af billeder. Noget der især optog mig da jeg skulle udgive min bog. Skulle der billeder med fra jeg var tyndest og tykkest? Overvejelsen landede på nej. For jeg ønskede ikke at skabe en “før og efter” agtig stemning omkring det.

For en spiseforstyrrelse, uanset hvordan den kommer til udtryk, handler om alt andet end mad og krop. Om alt andet end udseende. Den handler om at håndtere sine følelser på en anden måde end ved at bruge maden. Og det handler om at kunne være i sin krop. Acceptere den. Leve med den.

I arbejdet med mine klienter, lærer jeg dem vigtigheden af at leve indefra og ud. Som modsætning til det spiseforstyrrelsen lægger op til; udefra og ind.

 

At leve udefra og ind ser sådan her ud:

 

Hvad tænker ham der om mig? Ser jeg ikke for tyk ud? Jeg er ikke ligeså pæn som hende der ovre! Jeg kan ikke starte til dans før jeg har tabt mig! Jeg må heller gøre det de andre gør, så jeg kan passe ind! Så jeg ikke  skiller mig ud!

Alt sammen noget, der gør at du tager afstand fra din krop, at du ikke rigtig mærker den og derfor ikke lever i samråd med den. Du er ikke lydhør overfor din krop. Du er ikke ven med den.

Og hvor er du henne i det? Det er godt nok inde i dit hoved dialogen den foregår, så du er der jo. Men hvad med “hvad mærker jeg? hvad kan jeg lide? hvad har jeg lyst til?

Det er en by i Rusland, når mad, krop og mindreværd fylder det hele ik?

 

Modpolen – at leve indefra og ud – ser sådan her ud:

 

Jeg har lyst til at danse idag, så det gør jeg. Min mavefornemmelse fortæller mig at jeg skal gå den vej, så det gør jeg. Jeg ved jeg er god nok, også selvom jeg fik kvajet mig. Jeg værdsætter min krop. Jeg mærker min krop. Jeg ser måske ikke ud som pigerne i bladene, men jeg kan godt lide min krop alligevel. Hende jeg sidder ved siden er er måske tyndere end mig, og?

En helt anden måde at leve dit liv på ik? Indefra og ud. Her lytter du nemlig til din krop. Du er ven med den og kan navigere ud fra det, den fortæller dig. Du viser dig selv at du værdsætter dig selv. Du er solidt forankret i din kerne – i dig.

At leve indefra og ud, er altså at kunne mærke din krop og at leve i samråd med den. Det er at mærke hvad din krop fortæller dig. Det er     at mærke og respektere hvis den fortæller dig at noget skal laves om. Det kan være alt fra stillingen du står i, til at stoppe dine tanker der flyver afsted og skaber indre uro, med dertil hørende impuls til at proppe dig med mad.

Når du har fat i dig selv, indefra og ud, behøver du heller ikke binde hele dit værd op i det ydre; i størrelsen på din krop, din frisure, dit tøj, og hvorvidt du fik sagt det rigtige da du ville osv.

 

Og pyyyhhhaaaaa, kan det lige tage et pres fra dine skuldre!

 

Men for lige at vende tilbage til det med billederne; jeg er helt med på at det visuelle taler meget til os. Det gør det også til mig. Og jeg er med på, at vejer du alt, alt for meget pga. overspisning, og ønsker at tabe dig, så kan billeder være motiverende. Been there and I get that.

Men når det handler om andet end slankekure og derimod krop og sind i balance, så er kroppen (det ydre) kun en del af målestokken. Og uanset hvor du er i din proces med at finde dig til rette  i din krop, så er vejen at kunne leve i den og med den, at forholde dig til den indefra og ud! Uanset størrelse og form.

Og det er derfor jeg leder med lys og lygte, efter billeder som kan symbolisere selvkærlighed og det at hvile i sig selv, på anden vis end f.eks. slanke kroppe.

For er du usikker på dig selv og utilfreds med din krop, så ryger du automatisk over i at tolke at du skal se ud som hende på billedet, før du kan være glad og finde den indre ro, som du søger.

Og vupti, så er du ovre i billedet og altså væk fra dig selv igen. Du forholder dig til dig selv udefra og ind. Giver det mening? Det håber jeg!

Det med størrelsen på din krop, vil iøvrigt også nemmere kunne falde på plads, når først du er i din krop. For så kan selvkærligheden, omsorgen og selvværdet vokse og smitte af på hele din måde at behandle dig selv på. På din måde at spise på.

Mange har været nysgerrige på min kropslige rejse. På om det virkelig kan have været så slemt som jeg beskriver. De siger de slet ikke kan forestille sig at jeg har set anderledes ud.

Jeg har derfor besluttet at gå i gemmerne og dele et billede, fra den svære tid i mit liv. Fra dengang min krop var størst, fra der hvor jeg græd mig i søvn, fra der hvor mine øjne var slukkede og jeg langt fra levede mit liv fra kernen i mig.

Billedet vil jeg dele med dig der følger med på mit nyhedsbrev.

Og indtil jeg har fundet det frem, kan du finde inspiration til at leve dit liv indefra og ud. Det finder du, i den gratis miniguide du automatisk modtager som abbonent på mit nyhedsbrev.

 

Værd dig selv,

Kærligst Diane

 

Ps. 

Skriv dig op til mit nyhedsbrev og få mit gratis minikursus som hjælper dig igang med at kunne bruge din krop til at løsrive dig fra spiseforstyrrelsen. Tilmeld dig lige her:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stop overspisning med nærvær – kan man det?

Stop overspisning ved at være til stede. Kan man det? Svaret må være både ja og nej. Det afhænger bl.a. i hvilken grad du lider af overspisning. Jeg ved ihvertfald at det er muligt at fortsætte overspisningen også selvom maven gør ondt og kvalmepunktet er nået. Så nærvær stopper ikke automatisk overspisningen.

I min bog lad kroppen vise vejen har jeg et helt kapitel om sanser. Det lærer dig hvordan du ved at bringe dine sanser i spil, kan få en tiltrængt kontakt og nydelsesfuld oplevelse gennem din krop. Og hvordan du automatisk bliver mere nærværende når du flytter dit fulde fokus til sansningen i din krop. Ikke kun i forhold til det at spise, men i alle mulige andre sammenhænge også.

På den måde kan det at gå helt ind i sansningen, gøre dig nærværende og derigennem skabe en ny oplevelse og tilgang til din krop. Men lider du af svær overspisning vil det ikke være nok i sig selv til at stoppe madorgierne. For der ligger altid en årsag bag de massive overspisninger.

Men alligevel kan det at flytte fokus til dine sanser allerede nu, hjælpe dig med at gøre noget andet end hovedløst at proppe dig med mad. Så ja “stop overspisning med nærvær”, kan være et fint supplement at bruge på din vej ud af overspisningen.

 

Nærvær til at stoppe overspisning, er der en sammenhæng?

Ja, absolut! For er du fuldt til stede når du spiser, bliver du bedre til at registrere hvornår du har fået nok. Hvornår din mave fortæller dig, at den er fyldt op. Når du overspiser, spiser du jo nærmest med hovedet under armen eller sagt på en anden måde, du er slet ikke til stede i din krop.

Du mærker ikke sin krop overhovedet. Alt fokus går på at få proppet mad i munden, slugt den og proppet mere ind. En mekanisme, som sker helt ubevidst og ukontrolleret når du overspiser. Der findes mange grader af overspisning og flere faktorer skal gøre sig gældende, før man går ind under den psykiatriske diagnosebetegnelse Binge Eating Disorder. Men igennem mødet med mine klienter kan jeg se, at uanset hvor på skalaen du befinder dig, så er det forbundet med kontroltab, skam og følelsesmæssig smerte, hver gang du forlader dig selv, for at overgive dig til overspisningen.

Jeg har en lille historie fra imorges, som jeg gerne vil dele med dig. Derfor tager jeg et lille spring tilbage til kl 8. Hæng på, det kommer til at give mening det hele, det lover jeg! Jeg havde netop afleveret min datter i skolen og skulle handle lidt mad med hjem. Da jeg stod i grøntafdelingen i den lokale Kvickly fangede mine øjne, de lækreste, store mørkerøde økologiske jordbær. De duftede fantastisk, lidt som en dansk varm sommerdag. Så dem måtte jeg simpelthen købe… og lukkede pænt øjnene for at de kostede 33 kr:-). På hjemturen listede jeg mig ind på min datters skole, skyllede et jordbær og lagde det i hendes madkasse. Og så cyklede jeg hjem med et stort smil på læben, ved tanken om hvor glad og overrasket hun vil blive for at få smagen af sommer til fredagsdessert!

I den lille episode fra imorges, var mine sanser fuldt aktiveret. Fra jeg fik øje på jordbærrene til jeg duftede dem og mærkede følelsen af sommer og varme skylle gennem min krop. Glæden der boblede indeni fordi jeg overraskede min datter med en af hendes ynglingsbær.Og min egen mund som nærmest løb i vand, ved tanken om at sætte tænderne i et af dem.

At spise med nærvær, ser jeg langt fra som det eneste der skal til, hvis du ønsker at opnå et naturligt, frit og afbalanceret forhold til dig selv, din krop og din mad. Det er ikke nok til at få projekt “stop overspisning” til at lykkes. Men jeg ser det som et effektivt redskab som kan være en stor hjælp på vejen til at lære at spise igen. For mig personligt, har jeg på min lange rejse gennem bulimi og tvangsoverspisning fundet ud af, det kan virke både reparerende og forebyggende.

For er jeg fuldt til stede når jeg spiser dvs. kigger på min mad, dufter til den, smager den, mærker den i min mund og tygger grundigt på den, sker der følgende:

 

  • Overspisning mindskes
  • Jeg spiser langsommere
  • Jeg føler mig bedre tilpas i min krop, mens jeg spiser
  • Jeg nyder maden mere
  • Jeg registerer min krops signaler

Projekt “stop overspisning” bliver altså nemmere når fokus er på mine sanser:

I min bog, er der flere øvelser til at lære dig at spise med nærvær og et helt kapitel om at vække dine sanser. Et emne  så stort, at jeg vil skrive mere om det i senere blogindlæg. Men helt kort vil jeg sige, at det at kunne mærke din krop og at kunne sanse den, er fantastisk på så mange måder. Bl.a. fordi du både vækker din evne til at udvise omsorg for dig selv men også din lyst, saft og kraft. Alt sammen noget du har adgang til via din krop. Altid. Uanset hvordan du ser ud og uanset hvad du synes om dig selv og din krop.

Med de rette redskaber kan du lære at åbne dine sanser og lære at adskille dig fra den vurderende og observerende tankegang som spiseforstyrrelsen ellers har dig fanget i. Den tankegang som iøvrigt er den der sender dig ud i en overspisning gang på gang. Og den tankegang som forhindrer dig i at være fuldt til stede når du spiser.

Stop overspisning ved at vække dine sanser

 

Husk enhver rejse starter med de første skridt. Så har du fået mod på at spise med nærvær, så udpeg dig ét måltid, hvor du vil praktisere det. Åbn dine sanser og hav din fulde opmærksomhed på maden, sådan som beskrevet ovenfor. Og reflekter bagefter over hvordan du oplevede måltidet. Var det anderledes end andre gange når du spiser? Hvor var du følelsesmæssigt og tankemæssigt?

 

Hav en vidunderlig weekend,

Kærligst Diane

 

 

Står der forandring på programmet?

Mærker du en indre uro?

Kender du fornemmelsen af at der er noget du overhører? Som om en indre stemme prøver at fortælle dig noget, vise dig noget. En længsel som vokser sig større og større? Det er ikke engang sikkert du ved hvad det præcis er, denne hvisken prøver at fortælle dig,men du kan mærke den. For den sidder i din krop, som en indre, irreterrende uro. I et forsøg på at ignorere den og få den til at gå væk, prøver du måske at lave lidt ydre støj. Det kan være du spiser, ja måske ligefrem propper dig med mad. Måske du forstørrer ubetydelige “dramaer” eller vælger kampe som slet ikke er dine. Alt sammen i et kortvarigt forsøg på at undgå at handle, undgå at blive stille og lytte efter. Undgå at mærke indad og mærke efter.

 Kan du høre en stille hvisken?

Alt nyt er i sagens natur, noget du ikke kender. Endnu. Du ved ikke hvordan det vil være at have denne nye ting eller være i denne nye tilstand, som dit indre hvisker til dig at du skal åbne dig for. Og denne faktor i sig selv  gør, at forandringen – uanset om det er til noget bedre eller ej, skaber et øjebliks utryghed. Som jeg skriver i min bog,så er det en slags limboland, hvor en tilvænning skal ske. En periode hvor en del af dig skal erfare, at forandringen i sig selv er ganske ufarlig. Så når du overhører og overdøver den stille hvisken indeni, kan det altså være en måde at beskytte dig selv, mod at mærke den utryghed som følger med enhver forandring. Men selvom du ignorer det og ikke vil kigge på det, så forsvinder det som bekendt ikke. Istedet skrues der op for volumen, til du på et tidspunkt  ikke længere kan lade som om det ikke er der. Så det der startede som en indre uro, bliver måske til hovedpine, angst, smerter i nakken, spiseanfald eller noget helt femte. Det er noget der er værd at være opmærksom på, hvis du ønsker at slippe fri af  dårlige vaner og destruktive mønstre. Ønsket om ikke at mærke utrygheden ved det nye, that is. Det kan nemlig være  en stor medvirkende årsag til, at du aldrig helt finder balancen i dit forhold til mad. Men det er også sådan at stress og andre “moderne” tilstande opstår, fordi vi i bund og grund ikke lytter efter vores egen indre vejleder, vores mavefornemmelse  om du vil; Vi siger ja når vi mener nej og vi lader hovedet bestemme hvor meget vi bør kunne klare osv. Ofte oplever jeg mine klienter føle sig utrolig lettede, når de hører det. At der ikke som sådan er noget “galt”  med dem, men at de egentlig bare ikke tør mærke efter, fordi det jo forpligter, når først man har erkendt og fået øje på sjælens hvisken.

Lad uroen passere gennem din krop

Den indre uro mærker jeg altid når noget nyt står for døren, som i øjeblikket hvor min bog er ved at bliver oversat til engelsk. MAJOR THING, som uden tvivl sender bølgesus igennem min krop. Bølger af begejstring, forventning, glæde, bekymring, angst og tvivl. Jeg mærker uroen, hilser den velkommen og lader den stilne af i sit eget tempo. Uden at løbe fra den eller forsøge at skubbe den væk. Men sådan har det ikke altid været;  tidligere da jeg ikke havde redskaberne til at træde ud af de negative tanker og smertelige følelser uroen afstedkom, var jeg hele tiden ude af mig selv; mad, ikke mad, mad, ikke mad, mad, ikke mad. Og alt hvad jeg havde brug for, var at stoppe op, blive stille og invitere tilliden indenfor. Så mærker du en indre uro lige nu, fornemmer du en forandring er på trapperne og har du brug for at komme hjem i dig selv igen, så prøv følgende; Afsæt 5 minutter hvor du kan være uforstyrret. Sæt dig godt til rette og luk dine øjne. Mærk hele din understøttelsesflade; kontakten mellem din krop og stolen/puden du sidder på. Flyt nu din opmærksomhed til dit åndedræt, registrér hvordan det bevæger sig ind og ud af din krop. Mærk hvordan underlaget støtter og bærer din krop, som du sidder der og tillad dig selv at lade dig bære for en stund. Slut af med at tage 3 dybe indåndinger hvor du på udåndingerne lader din krop synke dybere ned i underlaget. Åbn dine øjne, mærk igen din understøttelsesflade og læg   så mærke til, om ikke der er kommet lidt mere ro indeni. Kærligst Diane Ps. tænk sig en pakke te kan indholde så meget visdom:-)

Din krop taler til dig

For nylig holdte jeg et foredrag i LMS (landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade). Med udgangspunkt i min bog “Lad kroppen vise vejen”, fortalte jeg hvorfor det er så vigtigt at kunne være i kroppen uden at selvhadet og væmmelsen vælter dig.

Foredraget var mit første, så min krop fortalte mig en hulens masse ting  i minutterne op til at jeg skulle på; sommerfuglene baskede vildt rundt, ikke bare i min mave, men helt ud i mine arme og mine ben. Jeg mærkede dem ved en kildende og luftig fornemmelse i min krop. En luftig fornemmelse, ja, men alligevel langt fra den, som jeg fik i min krop dengang jeg led af angst.

Der var en stor forskel. For den luftige fornemmelse dengang, var mere en død fornemmelse, som i stendød. Der skete absolut ingenting i min krop – jeg kunne ihvertfald ikke mærke det, fordi jeg havde “forladt” den. Uvirkelighedsfølelsen i  min krop, forstærkede igen min angst, og så kørte den ellers derudaf.

Nej den luftige følelse jeg mærkede op til foredraget, var fuld af liv og bevægelse.  Så selv om den mindede om fornemmelsen jeg fik i min krop tidligere hen, så var den langt fra den samme. Og hold op hvor er jeg lykkelig for at jeg kender forskel! At jeg nu kan se nuancerne i det min krop fortæller mig.

For det har været hele udgangspunktet for at kunne håndtere mine følelser, forstå dem og give udtryk for dem. Det har været udgangspunktet for at ændre min adfærd og slippe helt fri af mit forstyrrede forhold til mad og mit forkvaklede selvbillede. Men det har også været udgangspunktet for at følge min intuition og min indre vejleder.

Under foredraget uddybede jeg kroppens rolle når man ønsker at slippe fri af sin spiseforstyrrelse. Jeg forklarede, ligesom jeg gør det i min bog, hvordan man kan lære at skelne mellem sig selv og sin spiseforstyrrelse. Det er naturligvis en proces og ikke noget der er lært blot ved at læse “Lad kroppen vise vejen”. Nej, der skal handling bag. Du er nød til at gøre.

 

Lytter du?

For kroppen husker – den gemmer på alle de oplevelser du har haft på din vej, gode som dårlige, blide som voldsomme. Og når du gør noget med din krop, giver du den også mulighed for at omforme, forløse og give slip, på de hændelser og minder der ikke længere tjener dig, og som måske ligefrem holder dig fast.

Jeg vil slutte med et citat min bog:

” Din krop er meget andet og meget mere end et ydre objekt med den funktion at tage dig fra a til b, at blive kigget på, forherliget for sin skønhed eller kritiseret for mangel på samme. Din krop er din adgang til at udvikle dig, bevæge dig og til at opleve store sansemæssige højder. Til at mærke en velmenende berøring og føle kærlighed helt ind i hjertekulen.”

Din krop taler til dig – lyt efter, og du vil finde vejen!

 Kærligst Diane