Category Archives for Spiseforstyrrelse

Spiseforstyrrelse blog ♥︎ Din krop kan blive din ven

Spiseforstyrrelse blog. En spiseforstyrrelse kommer jo i forskellige udgaver. Og afhængig af hvor du er på din vej ind eller ud af spiseforstyrrelsen, vil du søge forskellige ting. Er du f.eks. på vej ind i spiseforstyrrelsen? Der hvor du endnu ikke har fået forpurret hele din tankegang og tilgang til dig selv, så den udelukkende er farvet af spiseforstyrrelsen. Eller er du midt i spiseforstyrrelsen? Der hvor du udelukkende kører fra “fix til fix” og der hvor du endnu ikke er overbevidst om at dit forhold til mad og krop rent faktisk handler om noget andet. Eller er du så småt på vej ud af spiseforstyrrelsen? Der hvor du har erkendt overfor dig selv at noget må ændres. At måden du behandler dig selv og din krop på lige nu, den ikke er holdbar.

Afhængig af hvor du befinder dig med din spiseforstyrrelse, vil du altså søge forskellige ting og også have brug for forskellige ting. Og der findes mange forskellige blogs om spiseforstyrrelser. Der er spiseforstyrrelse blog den personlige slags og spiseforstyrrelse blog den faglige slags. 

Hvad er denne spiseforstyrrelse blog?

 

Denne spiseforstyrrelse blog er på én gang både faglig og personlig, med hovedvægt på førstnævnte. Faglig fordi jeg som uddannet psykomotorisk terapeut har valgt at specialisere mig i det terapeutiske arbejde med kroppen som udgangspunkt. Personlig fordi jeg har en fortid med en 12 år lang spiseforstyrrelse; En årrække med massiv bulimi og overtræning. Og en længere årrække med tvangsoverspisning, social isolation og depressive tendenser til følge. Jeg kender smerten. Jeg kender lidelsen. Og jeg husker den stadig.

Men allervigtigst så ved jeg nu at der findes en vej ud. Jeg ved at det er muligt at slippe fri af spiseforstyrrelsen. Vejen ud er forskellig. Både afhængig af sværhedsgraden af din spiseforstyrrelse, din følelsesmæssige bagage og om du har andre tilstødende diagnoser der skal tages hånd om.

Det er netop vejen ud af spiseforstyrelsen der interesserer mig. Ikke dyrkelsen eller opretholdelsen af den. Erfaring har vist mig at jo mere du kan betragte spiseforstyrrelsen udefra, jo bedre. Derfor italesætter jeg bl.a. her på bloggen spiseforstyrrelsens mekanismer. Dens løgne om du vil. Med mine ord ønsker jeg at tale til ressourcerne i dig. Så du, uanset hvor i din proces med spiseforstyrrelsen du befinder dig, vil styrkes i troen på dig selv.

På min “spiseforstyrrelse blog” handler det om kroppens potentiale

 

Bloggens omdrejningspunkt er det jeg brænder for. Nemlig at formidle nødvendigheden af at lære at samarbejde med din krop når du vil helt fri af spiseforstyrrelsen og kunne hvile i din krop igen! Det er ikke noget du kan tænke eller tale dig til! Først blev det til min personlige erfaring. At for at kunne hvile i min krop igen og for alvor stoppe de selvkritiske tanker og svære følelser jeg havde forbundet med min krop, så måtte jeg skabe den rigtige kontakt til min krop og den rigtige forståelse af den. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi turde tro på, at jeg ville kunne føle mig så fri i min krop igen. Så hjemme i min krop!

Siden er det blevet min faglige erfaring. Noget mine klienter bekræfter mig i gang på gang. Netop hvordan du ved at arbejde med din krop, kan tage styringen indeni. At lære at samarbejde med din krop på min måde, er ikke et quick fix eller en hurtig løsning. Det er som med alt andet effektiv terapi, en længerevarende men nødvendig proces.

På bloggen skriver jeg også om de følelser der omgiver spiseforstyrrelsen. Både de bagvedliggende, men lige så meget dem du kan møde på din vej ud af spiseforstyrrelsen og i tiden efter. Når det kommer til dine følelser og måden du håndterer eller ikke håndterer dem på, spiller din krop også en væsentlig rolle. Jo bedre konkret kontakt til din krop du har, jo bedre vil du kunne rumme dine følelser istedet for at lade dig styre af dem.

 

Lær at forstå din krop

 

Uanset hvilken form for spiseforstyrrelse du har og hvor lang tid du har haft den, så kan din krop blive din ven! Ikke fra den ene dag til den anden, men på sigt.

At arbejde med kroppen på min måde, giver dig mulighed for at gå konkret til værks når det kommer til spiseforstyrrelsen. Ser du, når spiseforstyrrelsen først er inviteret indenfor i dig, så forgrener den sig. Dens irrationelle univers tager styringen indeni, så du med tiden får en mere og mere urealistisk kontakt til din krop og opfattelse af den. Spiseforstyrrelsens hærgen indeni bevirker også at  følelserne og tankerne med tiden fylder så meget indeni, at du nemt overmandes af selvhad og lede ved din krop.

Problemet med det er, at så længe kroppen ikke mærkes konkret med istedet mærkes og opfattes gennem spiseforstyrrelsens tanker og følelser, så fastholdes du i utilfredsheden med din krop. Du fastholdes i kampen mod din krop. Og spiseforstyrrelsen får på den måde til stadighed lov at fylde indeni dig. Også selvom du måske på mange måder er fri af spiseforstyrrelsen.

Så jo før du lærer at samarbejde med din krop istedet for at modarbejde den, jo bedre!

Bloggen her er også en hyldest til din krop:

 

Det er nemlig så smukt, at din krop – den du skælder ud og den du tager afstand til – kan blive din ven. Din krop står klar med åbne arme til at tage imod dig! Og når først du lærer hvad du skal gøre med selvhadet og væmmelsen og alt det andet svære der er forbundet med at mærke din krop, så kan du tage styringen indeni!

 

På bloggen finder du også forslag til konkrete ting du kan gøre allerede nu, for at nærme dig din krop. Mit mål med mine skriverier her på bloggen, er at du går motiveret og opløftet herfra. Det er at få dig til at reflektere over det der ellers foregår ubevidst og ureflekteret indeni dig. På den måde kan der plantes små frø som sporer dig ind på vejen til at slutte fred med din krop! Frø som sporer dig ind på vejen til igen at turde leve et liv uden spiseforstyrrelsen!

 

Jo mere du kan betragte spiseforstyrrelsen udefra jo stærkere står du i kampen for kropslig og følelsesmæssig frihed!

 

Du er god nok,

uanset størrelsen på din krop!

Kærligst Diane

 

 

Du kan læse mere om mig og mine metoder, lige her

Har du brug for yderligere motivation til at slippe spiseforstyrrelsen, så kan mit onlineforedrag “slå op med spiseforstyrrelsen” hjælpe dig på vej. Læs mere og tilmeld dig lige >> her <<

Kom gratis igang med at lære at samarbejde med din krop lige her

 

Måske du vil finde disse blogindlæg relevante også:

Læs om selvhad og spiseforstyrrelser lige her

Læs om sammenhængen mellem dit indre kropsbillede og spiseforstyrrelsen her

Selvhad og spiseforstyrrelser, forstå sammenhængen

Selvhad og spiseforstyrrelser. Hvad kom først, hønen eller ægget? Nogle gange er det svært at svare på, men én ting er sikkert. Der er en klar sammenhæng mellem selvhadet og spiseforstyrrelsen. Og jo længere tid spiseforstyrrelsen har haft fat i dig, jo mere invaderende og lammende kan selvhadet blive.

En spiseforstyrrelse uanset dens form, er stærkt kritisk overfor kroppen. Det vil den blive ved med at være, uanset hvor meget du ændrer på din krop. Så overbevisningen om at du ved at ændre på din krop kan få fred for selvhadet og den indre usikkerhed, holder ikke! Som spiseforstyrret har du et strengt regelsæt du skal følge for at tilfredsstille spiseforstyrrelsen. Men det er så hårdt at ingen kan holde til det i længden. Og for hver gang du træder ved siden af spiseforstyrrelsens regler, får dit selvhad endnu et hak opad. Det vokser og vokser.

Selvhad kommer i forskellige nuancer.

 

Der er den indre kritiker, der konstant fortæller dig du ikke er god nok. Du ikke er dygtig nok. Du ikke er tynd nok. Du ikke er pæn nok. Det er den stemme der siger at det aldrig er godt nok. Det er den indre stemme der siger at uanset hvad og hvordan, så kunne du altid have gjort det bedre. Den indre kritiker er tæt forbundet med spiseforstyrrelsen på den måde at den forstærker og holder liv i den.

Jeg plejer at sammenligne den indre kritiker med at du tager en megafon og råber dig selv ind i hovedet. Du skælder dig selv ud. Igen og igen. Av ikk? Udover at det er gør ondt og det er opslidende at have den indre kritiske stemme kværnende konstant, så skaber det både indre uro og sorg. Og hvor søger du hen for at få trøst, ro og “kontrol” over smerten i dit indre? Maden og fokus på kroppen. Med andre ord, spiseforstyrrelsen.

Selvhad og krop

 

Så er der selvhadet forbundet med din krop. Det kan være så stærkt og lammende, at du fjerner dig fuldstændigt fra din krop. Som spiseforstyrret er der mange svære følelser forbundet med at mærke kroppen. For nogle er det væmmelse, for andre følelsen af at være beskidt eller forkert i kroppen. For andre igen er det følelsen af foragt. Som regel vil der være bestemte kropsdele som yderligere forstærker selvhadet og væmmelsen. Det er forskelligt fra person til person hvilken dele af kroppen der er tale om.

Når du ikke er i kontakt med din krop kan selvhadet vokse

Konsekvensen af det stærke ubehag og væmmelsen ved at mærke kroppen, er igen at spiseforstyrrelsen forstærkes. Dels ved at den bekræftes i at “Ja, din krop er ulækker og forkert”. Og dels ved at du igen griber ud efter spiseforstyrrelsens adfærd i forsøget på at få ro og afløb for det der gør ondt indeni. Det kan lyde som skruen uden ende. Og det er det på sin vis også, indtil du lærer at styre dit fokus væk fra selvhadet og dens dertilhørende tankegang.

Selvhadet påvirker dit humør, din adfærd og kontakten til din krop

Jo stærkere væmmelse og foragt du føler for din krop, jo mere flytter du dig væk fra den. Problemet i det er, at jo længere væk fra din krop du kommer, jo mere kan selvhadet og spiseforstyrrelsen fylde indeni dig.

Hvordan hænger det nu sammen?

Det at være menneske i en krop, indeholder en konkret og en følelsesmæssig dimension. Det vil sige hvis jeg giver dig et kram, så vil der være en konkret sansning (du mærker jeg holder om dig) og der vil opstå en følelse som tillægges sansningen (f.eks.du kan lide jeg holder dig, du kan ikke lide det). Jo mere spiseforstyrrelsen har fat i dig, jo mere fylder den følelsesmæssige dimension. Det vil sige, giver jeg dig et kram bliver du først opmærksom på følelsen (du kan lide det eller ikke lide det, hvad tænker jeg om din krop, ad jeg føler mig tyk der, ulækre krop … for bare at nævne nogle af de mest typiske følelser og tanker man som spiseforstyrret har forbundet med kroppen).

Ofte er det følelserne du “mærker”

Måske mærker du den fysiske sansning, men den kan også blive “sløret”. Simpelthen fordi den følelsesmæssige dimension af kroppen kan fylde så meget og den konkrete så lidt, at de smelter sammen. Det bliver umuligt at skelne imellem dem. Det vil betyder at de fysiske sansninger du har i kroppen forstærker den følelse du er i kontakt med (væmmelsen, utilfredsheden, forkertheden osv). Det betyder også at du kan begynde at mærke ting i kroppen som ikke rigtig er der. Igen noget der er forbundet med stærkt ubehag, noget som skaber indre uro og som får dig til at fjerne dig endnu mere fra din krop. Igen skruen uden ende. Indtil du tager styringen!

Hvad kan hjælpe dig væk fra selvhadet?

Det du har brug for er at skabe den rigtige kontakt til din krop. Det vil bl.a sige at du kan skelne imellem de to dimensioner og selv styre hvor du har dit primære fokus. Jo mere du kan flytte fokus til den konkrete dimension, jo mere kan du skrue ned for selvhadet og væmmelsen du måtte komme i kontakt med når du mærker og sanser din krop. Med andre ord, jo bedre konkret kontakt du har til din krop jo mere modstandsdygtig vil du blive overfor følelserne og tankerne. Dem som afgør hvordan du oplever og opfatter din krop.

Dit selvhad forstærker spiseforstyrrelsen – lær at stoppe det!

Spiseforstyrrelsen bilder dig ind at når kroppen er “perfekt”  SÅ forsvinder selvhadet. Men sådan er det ikke. Selvhadet og den indre kritiker skal styres. Ved at flytte fokus til den konkrete dimension af din krop er det dig der styrer det, og ikke omvendt. At skabe den rigtige kontakt til din krop, er måden du skruer ned for selvhadet og væmmelsen der er forbundet med at mærke og være i din krop.

 

Du er god nok, uanset størrelsen på din krop!

 

Kærligst Diane

 

Vil du lære alt om at stoppe selvhadet og væmmelsen når du mærker din krop. Mit onlineforløb Fra kropshad til kropsfred lærer dig alt det grundlæggende for at skabe den rigtige kontakt til din krop! Læs mere og kom igang med det samme lige  → her ← 

Få en smagsprøve på hvordan din krop kan hjælpe dig i mit gratis minikursus

Elsk dig selv trods spiseforstyrrelsen

Elsk dig selv trods spiseforstyrrelsen lyder måske som det rene utopi. Som noget der ligger langt udenfor din rækkevidde. Samtidig er det garanteret noget du længtes efter ikk? I så fald er du ikke alene om at have det sådan! Det er nemlig et af de helt store paradokser, os der har eller har haft en spiseforstyrrelse, kender til. På den ene side at kæmpe imod kroppen og på den anden side at længtes inderligt efter at kunne hvile i den.

På min vej ud af spiseforstyrrelsen fik jeg åbnet mine øjne for nødvendigheden af en mere kærlig tilgang til mig selv. Men på en eller anden måde blev ordene elsk dig selv, til endnu et pres jeg lagde på mig selv. For uanset hvor meget jeg prøvede, uanset hvor meget jeg sagde til mig selv “jeg elsker mig selv, jeg elsker mig selv”, så udeblev følelsen fuldstændig. Det frustrerede mig og forstærkede kun mit mindreværd og min tvivl på mig selv.

Så det her med at kunne elske mig selv har jeg funderet meget over. Med tiden fandt jeg en mere konkret måde at gå til det på. Det har jeg beskrevet i min bog “Lad kroppen vise vejen”. Her skriver jeg bl.a:

“Jeg fandt ud af, at det for mig ikke var en mental beslutning, jeg kunne tage om pludselig at føle noget så fuldstændig modsat af, hvad jeg havde gjort så længe. Istedet begyndte jeg at betragte det at elske sig selv fra en anden, mere lavpraktisk vinkel. Jeg fik gjort det til noget, jeg kunne gøre istedet for at skulle tænke mig til det. Jeg kunne gøre noget for at vise mig selv at jeg elskede mig selv, og derudfra kunne følelsen derfor spire og vokse inde i mig.”

I bogen skriver jeg yderligere om elsk dig selv:

 

“At elske sig selv er at vælge sig selv. At du vælger dig selv betyder blandt andet at du møder dig selv, der hvor du er LIGE NU. At du udviser omsorg overfor dig selv, og stopper med at skælde dig selv ud. At du vælger dig selv betyder også, at du begynder at lytte indad og respekterer det du opdager om dig selv. Er du træt, tag et hvil. Når du mener noget andet end dine venner, sig det højt. Når du “kun” har energi til at gå og ikke til at løbe, som dit hoved ellers havde besluttet sig for, så lyt til din krop og gå istedet. Selvomsorg betyder også at du plejer din krop så godt du kan lige nu…..

Ved at du på den måde udviser kærlighed og omsorg overfor dig selv, signalerer du til dig selv, at du er værd at elske. Du signalerer til dig selv, at du lytter og respekterer dig selv. I takt med at du giver dig selv din opmærksomhed og din tid, vil følelsen af, at du elsker dig selv kunne opstå og vokse i dig.”

 

Elsk dig selv: kom igang med disse 4 konkrete trin:

 

  1. Gør noget konkret. Mærk indad og mærk efter. Hvad kan du godt lide og hvad forbinder du med at udvise omsorg for dig selv? Er det at fordybe dig i en god bog? Er det måske et fodbad, en tur i sauna, at lytte til en afspænding, at putte neglelak på, på en tirsdag, at få en massage, at tilbringe timer med en tæt veninde eller noget helt andet. Skriv alle dine forslag ned og prioriter at udføre en af dem daglig i en periode.
  2. Styr dit fokus. At vælge dig selv til, betyder også at du vælger andet (eller andre) fra. I denne sammenhæng vil det sige, at du skal være bevidst om hvad og hvem du giver dit fokus. Spørg dig selv, får det troen på mig selv til at vokse eller mindskes? Følger du f.eks. sider på de sociale medier som forstærker spiseforstyrrelsen og din indre usikkerhed – vælg dem fra. Sammenligner du dig med dem omkring dig – stop, så godt du kan. På den måde lader du være med at dyrke idealerne som fastholder dig i illusionen om at det er det ydre der tæller.
  3. Vær stille. Afsæt lidt tid hver dag til at få kontakt til dit indre. Lyt til et stille stykke musik, mediter på dit åndedræt eller lyt til en afspænding. På den måde lærer du at forholde dig til dig selv på en anden måde end fra det ydre.
  4. Fokuser på dine indre kvaliteter. Læs bøger og blogs, lyt til podcasts, se TEDtalks eller opsøg fællesskaber hvor du kan finde inspiration til at fokusere på dine indre kvaliteter og ressourcer. Måske du ikke føler du selv har noget at byde ind med, men det har du! Lad dig inspirere og motivere til at forstørre dit eget indre lys!

 

Endnu en tanke om elsk dig selv:

Vækker ordet “elsk” for meget indre modstand, så erstat det med “værdsæt”. På den måde går det fra “elsk dig selv” til “værdsæt dig selv”. Det vigtige er at du kan relatere til udtrykket, så du får sat handling bag de fire ovenstående punkter.

Rom blev ikke bygget på en dag. Det gør et indre selvværd med fokus på andet end krop og udseende, heller ikke. Vær tålmodig og gør det så godt du kan. Skridt for skridt.

 

 

Vær(d) dig selv,

Kærligst Diane

 

Med den rigtige kontakt til din krop vil du lære at styre dit fokus. På den måde bliver du mere modstandsdygtig overfor de følelser og tanker der ellers holder dig fast i utilfredsheden og væmmelsen ved din krop og dig selv. Lær hvordan du styrer dit fokus og genskab kontakten til din krop, med mit onlineforløb Fra kropshad til kropsfred. Læs mere her

 

Hvordan påvirker spiseforstyrrelser kroppen?

Hvordan påvirker spiseforstyrrelser kroppen? Her kunne det handle om de fysiske konsekvenser af hvordan kroppen påvirkes af spiseforstyrrelsen. Men det skal det ikke. Hvis du kaster op ved du nok godt det kan ødelægge dine tænder og skade dit spiserør. Hvis du sulter dig ved du nok godt at din menstruation kan ende med at ophøre og dine knogler blive skøre. Og overspiser du ved du nok godt at du kan ende med en massiv overvægt som belaster dit kredsløb og dine led. For bare at nævne en lille håndfuld af de fysiske måder hvorpå kroppen på sigt, påvirkes af en spiseforstyrrelse.

Men når spiseforstyrrelsen har fat, er det ikke noget der afholder dig fra at fortsætte vel? Ingen skræmmekampagne eller dystre udsigter kan i sig selv få dig til at kaste spiseforstyrrelsen på porten.

“Hvordan påvirker spiseforstyrrelser kroppen” kan iøvrigt også have et helt andet fokus end de følgeskader som kan opstå på sigt. Spiseforstyrrelsen påvirker nemlig også måden du opfatter din krop og måden du mærker den. Jo længere tid du har haft en spiseforstyrrelse jo længere væk er du kommet fra din krop. Jo mere urealistisk er din opfattelse af kroppen blevet og jo flere svære følelser kommer du i kontakt med, når du forholder dig til din krop.

Har du en spiseforstyrrelse eller har du haft det, så ved du hvor lammende og smertefuldt det er, at have det sådan med sin krop. Hvad du måske ikke ved er at der findes en måde at ændre det på. Uanset om du stadig er fanget i spiseforstyrrelsen eller er godt ude af den.

Det du har brug for er det jeg kalder den rigtige kontakt til din krop og den rigtige forståelse af den. Med det på plads kan du samarbejde med din krop istedet for at modarbejde den! Uanset hvordan din krop ser ud og uanset størrelsen på den, kan din krop blive din styrke og din partner in crime på vejen ud af spiseforstyrrelsen. Med den rigtige kontakt til din krop kan du skrue ned for spiseforstyrrelsen så du igen kan være i din krop uden at selvhadet og alt det andet svære overmander dig.

 

Derfor vender vi  “hvordan påvirker spiseforstyrrelser kroppen” på hovedet …..og ser istedet på “hvordan din krop kan påvirke spiseforstyrrelsen”….

 

Det er nemlig muligt at vende din krop fra fjende til ven! Ikke overnight, men støt og gradvist.

Din krop består af en konkret og en følelsesmæssig dimension. Problemet opstår når den følelsesmæssige dimension fylder for meget. For i takt med at den fylder mere, jo mindre fokus har du på den konkrete dimension. Det vil sige jo mindre er du i stand til at mærke din krop – selve sansningen. Istedet er det følelserne og tankerne omkring din krop der tager din opmærksomhed. Og det bliver derfor følelserne du “mærker”. Det er derfor du kan overvældes af væmmelse og lede ved din krop, når din veninde giver dig et kram, når du ser dig i spejlet eller når du på en anden måde mærker og forholder dig til din krop.

Den følelsesmæssige dimension kan iøvrigt stadig fylde for meget, selvom du på mange måder er fri af spiseforstyrrelsen. Og det er altså derfor det stadig kan være så svært og udfordrende for dig at være i kontakt med din krop.

 

Og her rammer vi hovedet på sømmet når det kommer til krop, sind og spiseforstyrrelsen:

 

 

Spiseforstyrrelsen påvirker din krop og omvendt

 

 

Så svaret til hvordan påvirker spiseforstyrrelser kroppen kan altså handle om andet end de fysiske konsekvenser der kan opstå efter en længerevarende spiseforstyrrelse. Det kan handle om hvordan spiseforstyrrelsen får den følelsesmæssige dimension af din krop til at fylde alt, alt for meget. Og hvordan det bliver en selvforstærkende spiral af yderligere selvhad og afstandstagen til din krop.

At få den følelsesmæssige dimension af din krop til at fylde mindre, kan du ikke tale dig til. Her er det nødvendigt du arbejder med udgangspunkt i din krop. Det er en proces der bygges op, så du gradvis bliver tryg ved at mærke din krop igen.

Ved at gå systematisk til værks kan du lære at samarbejde med din krop, så du tager styringen!

 

Vær(d) dig selv,

Kærligst Diane

 

Ps. Den rigtige kontakt til kroppen og den rigtige forståelse af den, er foruden at være mit speciale også blevet et kald i mit arbejdsliv. Det rummer SÅ stort potentiale som værktøj til at håndtere de svære følelser og tanker. Alt det vi går og tror på, men som i langt de fleste tilfælde er sindet, spiseforstyrrelsen og angsten som spiller os et puds. Du kan læse hvordan det har hjulpet andre at lære at samarbejde med kroppen på min måde, lige her

Kom gratis igang med at lære mere om de to dimensioner i mit minikursus her

Vil du for alvor igang allerede idag med at skabe den rigtige kontakt til din krop? Så læs mere og tilmeld dig onlineforløbet → Fra kropshad til kropsfred her  ← 

Spiseforstyrrelser hjælp? Kend dens løgne!

“Spiseforstyrrelser hjælp mig” tænker du måske. En facitliste kan jeg desværre ikke give dig, for den findes ikke. At sige det, ville være at stikke dig blår i øjnene. For vejen ud af en spiseforstyrrelse er så kompleks at ingen kan give dig en fuldkommen pakkeløsning til at genvinde din frihed. Og vejen ud af spiseforstyrrelsen består altid af flere komponenter. Hjælpen der er brug for vil derfor variere, alt afhængig af hvor i processen du befinder dig. Men selvom svaret til spiseforstyrrelser hjælp vil variere, er der nogle grundlæggende faktorer du  bør tænke ind.

Her er 4 grundpiller som alle er vigtige dele af svaret på nødråbet “spiseforstyrrelser hjælp”

Spiseforstyrrelser hjælp: Følelser

Helt grundlæggende er det altid vigtigt at få hjælp til at komme til bunds i de bagvedliggende følelsesmæssige årsager. Allerede her vil du se, hvorfor der ingen facitliste findes. For det der ligger til grund for spiseforstyrrelsen vil være forskelligt. Nogle har uforløste traumer med sig fra barndommen, for andre er det måske ulykkelig kærlighed der var den udløsende faktor. For andre igen er det måske en grundliggende tvivl på sig selv eller en stærk perfektionisme, der skal arbejdes med. Derfor vil samtaleterapien du har brug for, også være forskellig. Der findes både psykiatere, psykologer og psykoterapeuter med hver deres speciale og tilgang. Kemien mellem jer er også vigtig.

Spiseforstyrrelser hjælp: Kroppen

Måden du mærker og opfatter din krop har stor betydning for hvor meget spiseforstyrrelsen får lov at fylde indeni dig. Du har brug for en konkret kontakt til kroppen for at kunne stå imod spiseforstyrrelsens kritiske stemme. Du har brug for det jeg kalder den rigtige kontakt og den rigtige forståelse af din krop. Har du ikke en god og konkret kontakt til din krop, vil spiseforstyrrelsens følelser og tanker styre både dit humør, din adfærd og hele oplevelsen af din krop og verden omkring dig. Har du ikke en solid og konkret kontakt til din krop vil du overmandes af kropshad og lede ved at mærke din krop. Igen og igen. Med den rigtige kontakt til din krop og den rigtige forståelse af den, lærer du at skelne imellem dig og spiseforstyrrelsen indeni. Hvis tanker lytter du til? Hvem tilhører den selvkritiske stemme? Og hvem skaber ubehaget ved at mærke din krop?  Er det dig eller spiseforstyrrelsen? At arbejde bevidst med udgangspunkt i din krop kan hjælpe dig til igen at blive fortrolig og tryg ved at mærke kroppen.

Spiseforstyrrelser hjælp: Din indstilling

Når du begiver dig ud på rejsen væk fra spiseforstyrrelsen får du brug for både tid, tålmodighed og mod. Spiseforstyrrelsen vil kæmpe med næb og kløer for at blive boende i dig. Derfor vil din tålmodighed blive sat på prøve. At skulle arbejde med de bagvedliggende årsager kræver mod. Mod til at mærke. Mod til at vælge en anden måde at håndtere følelserne på, end ved at gribe ud efter spiseforstyrrelsen. Rejsen fri af spiseforstyrrelsen tager tid, og den vil byde på op- og nedture. Vær derfor blid og omsorgsfuld overfor dig selv!

Spiseforstyrrelser hjælp: Viden er magt!

Formuleringen er måske lidt poppet. Det jeg mener er at jo mere du kan betragte spisefortyrrelsen udefra, jo bedre. Jo flere af dens forklædniger du kender til, jo bedre! Det er spiseforstyrrelsen der får dig til at føle du ikke er god nok. Det er den der får dig til at tro der er noget galt med din krop. Og det er også den der får dig til at tro, at vejen frem er at følge dens regler. Alt sammen holder det dig fast i utilfredsheden med din krop og forestillingen om at spiseforstyrrelsens adfærd er løsningen. Kan du se det? Måske det er svært lige nu, men det er kun fordi du lytter til spiseforstyrrelsen indeni. Alt hvad den siger bliver din lov.

Og sådan er det, indtil du kan betragte den lidt udefra og begynder at stille spørgsmålstegn til den. Så tilbage hvor vi startede: spiseforstyrrelser hjælp! For selvom det tager tid at arbejde dig fri af spiseforstyrrelsen, kan du allerede nu gøre noget for at betragte spiseforstyrrelsen udefra og skelne mellem den og dig. Her skal det derfor handle om 5 af spiseforstyrrelsens helt store løgne. Når du kender til dem får du mulighed for at sige nej til noget af spiseforstyrrelsens magt over dig.

 

Så “spiseforstyrrelser hjælp” here we go!

 

 

Spiseforstyrrelsens løgn #1: Du skal være perfekt

Falsk: Det perfekte findes ikke!

Spiseforstyrrelsens natur er jo at være kritisk og utilfreds med kroppen. Altid.Uanset formen og størrelsen på din krop. Derfor uanset hvor meget du ændrer på din krop, så vil du ALDRIG blive tilfreds med den, så længe det er spiseforstyrrelsen du lytter til. Måske tror du lige nu at alt bliver godt, når du når et bestemt mål. Men tro mig, sådan forholder det sig ikke! Husk på at spiseforstyrrelsen er negativt stemt overfor kroppen og det vil den blive ved med at være, uanset hvor meget du ændrer på den.

Derfor så længe du lytter til spiseforstyrrelsen, når du ikke i mål. Istedet holdes du fast i hamsterhjulet. Der hvor du pisker rundt for at nå til det “perfekte” sted. Den perfekte krop. Det perfekte udseende. Det perfekte hvad som helst.

Så istedet for at jagte noget der ikke findes, mind dig selv om følgende:

Du er god nok! Lige nu, præcis som du er! Uanset formen og størrelsen på din krop!

 

spiseforstyrrelsens løgn #2: Det handler om din krop

Falsk: Der ligger ALTID noget andet bag!

Jeg ved det kan være svært at tro på så længe spiseforstyrrelsen har fat! Men tro mig, at straffe og kontrollere din krop vil aldrig give dig den indre ro du søger. Det vil aldrig være løsningen på dine problemer. Dit overdrevne fokus på din krop dækker nemlig altid over noget andet. At du har svært ved at være i din krop og grunden til at selvhadet forstærker ubehaget ved at være i din krop, skyldes at du er for optaget af følelserne der er forbundet med din krop. Det er IKKE fordi der er noget galt med din krop! Måden du flytter fokus væk fra følelserne forbundet med kroppen, er ved at forstå din krop og skabe den rigtige kontakt til den. Det kan læres!

Når du føler dig slået ud fordi du synes alt er forkert ved din krop, så mind dig selv om at det drejer sig om noget andet. Din krop er ikke problemet!

Sig derfor til dig selv “det drejer sig om noget andet”. 

At minde dig selv om det igen og igen, kan være et af de små spæde skridt som kan hjælpe dig med at gennemskue spiseforstyrrelsens illusion.

 

Spiseforstyrrelsens løgn #3: Det handler om mad

Falsk: Maden er aldrig løsningen!

Uanset om din spiseforstyrrelse får dig til at sulte dig selv, kaste op eller proppe dig med mad til bristepunktet, så er intet af det løsningen. Måske den pågældende adfærd giver dig en umiddelbar ro eller et vanedannende kick, men det fortager sig lige så hurtigt igen. PUF og så er det væk. Det der står tilbage er selvhad, væmmelse og stadig utilfredshed med kroppen. Når al fokus er på maden; på at spise, ikke spise, burde og skulle så er du igen fuldt optaget. Al dit fokus går til maden og spiseforstyrelsens regler, og derfor er der ikke indre overskud og fokus til at gå dybere med de bagvedliggende årsager. Men også fra gang til gang, hvor ritualerne om mad og krop fylder. Her er det en god ide at spørge dig selv; hvad humør er jeg i? Har jeg oplevet noget idag som forstærker mit indre fokus på mad? Hvad nager mig?

Når du fokuserer på maden spørg derfor dig selv: Hvordan har jeg det lige nu? Hvad reagerer jeg på som får mig til at fokusere på maden? Hvad har jeg brug for?

Ved at stille spørgsmålet kan du gradvis lave den bevidste kobling, at maden dækker over noget andet.

 

Spiseforstyrrelsens løgn #4: Jeg skal være bedre end …

Falsk. Vi er alle lige meget værd.

Spiseforstyrrelsen elsker ligesom vores ego, at puste sig op. Det er ikke nok bare “at være”. Nej. Du skal være bedre end, dygtigere end, pænere end, smukkere end. Men også det er en illusion! Vi er alle sammen lige meget værd, alene fordi vi er dem vi er. Dit værd har intet med dit udseende og dine præstationer at gøre. Du fortjener kærlighed, omsorg og glæde alene fordi du er til! Spiseforstyrrelsen ELSKER når du sammenligner dig med andre, for det er rigtig noget der kan få mindreværdet til at blusse op. Og det er igen noget der holder dig fast i spiseforstyrrelsen, fordi du tror du ved at kontrollere din krop og mad kan få følelsen af at være “bedre end”. Igen, skruen uden ende.

Når du sammenligner dig med andre, sig derfor til dig selv: Jeg er god nok. Hun eller han er også god nok. 

For hvorfor sammenligne dig med andre når vi er lige meget værd ik?

 

Spiseforstyrrelsens løgn #5: Jeg kan først når …..

Falsk. Du skal ikke se ud på en bestemt måde for at “kunne” forskellige ting.

At udsætte det du har lyst til indtil spiseforstyrrelsen er tilfreds, får dig til at udsætte for evigt. Og det er igen med til at holde dig fast i længslen efter at kunne deltage i livet og på sigt vil det kun forstørre din indre følelsesmæssige smerte. For når du udsætter, bekræfter du spiseforstyrrelsen i at du ikke fortjener, ikke må eller ikke kan før din krop ser ud på en bestemt måde. Og det er på ingen måder sandheden!!!

Når du udsætter noget du virkelig har lyst til, mind derfor dig selv om at det er spiseforstyrrelsens stemme. Tag evt. en ven eller veninde under armen så du ikke er alene. Tag små skridt og gør det så godt du kan.

 

Det var 5 af spiseforstyrrelsens store løgne. Illusioner og falske forestillinger om du vil. Nu ved du at det ikke er dig, men spiseforstyrrelsen der tænker sådan indeni dig. Mind dig selv om det. Gang på gang. Husk på, jo mere du kan betragte spiseforstyrrelsen udefra, jo bedre! Det er et vigtigt skridt i din søgen på svar til “spiseforstyrrelser hjælp”.

 

♥︎ Diane

 

Vil du igang allerede idag med at skabe den rigtige kontakt til din krop og den rigtige forståelse af den? Så er det muligt i mit “trin for trin” onlineforløb Fra kropshad til kropsfred.

 

Del gerne dine tanker herunder. Jeg vil SÅ gerne høre hvad erfaringer du har og hvilke tanker du gør dig efter at have læst om både de 4 grundpiller og de 5 løgne! Jeg vil blive glad for at høre fra dig! Din emailadresse bliver ikke offentliggjort og du kan nøjes med at skrive dit fornavn.

 

Spiseforstyrrelsens løgn fastholder dig i kampen

Spiseforstyrrelsens løgn og urealistiske krav styrer dig, så længe du ikke stiller spørgsmålstegn ved dem. Derfor jo mere du kan betragte spiseforstyrrelsen udefra, jo bedre. Hvad er det for nogle tanker den fylder i dit hoved? Hvad gør de tanker ved dit humør? Hvordan påvirker de tanker opfattelsen af din krop? Og ikke mindst, hvad får de tanker dig til at gøre?

Spiseforstyrrelsen er irrationel. Den kan bilde dig hvad som helst ind. Det er et af fællestrækkene uanset hvilken form, spiseforstyrrelsen har. Om det hedder anoreksi, bulimi, overspisning eller noget der imellem.

Det spiseforstyrrelsen kan er at få dig til at tro på hvad som helst. Og så længe der ikke stilles spørgsmålstegn ved det, så længe det følges blindt, så kan det være svært at løsrive dig fra spiseforstyrrelsen. Så længe vil du være fanget i spiseforstyrrelsens løgn og krav.

Følger du spiseforstyrrelsens adfærd får du måske midlertidig ro, men det er egentlig kun et udtryk for at spiseforstyrrelsen har styringen indeni. Det er ikke fordi du får det godt. Hvad mener jeg med det, tænker du måske?

Det jeg mener er,

  • Du får det ikke godt af at sulte dig…
  • Du får det ikke godt af at kaste op…..
  • Du får det ikke godt af at proppe dig med mad til bristepunktet…

 

Det er blot spiseforstyrrelsen der falder til ro for en stund. Det er den du tilfredsstiller. Og fordi den fylder indeni dig får du en kortvarig ro, når du stryger den med hårene!

 

Spiseforstyrrelsens løgn er og bliver en illusion

 

Måske tror du lige nu at alt bliver godt, når du når et bestemt mål. Men tro mig, sådan forholder det sig ikke! Også det er spiseforstyrrelsens løgn. En af de løgne der holder dig fast i den evige kamp mod kroppen!

Læs om spiseforstyrrelsens 5 store løgne her

♥︎ Diane

 

 

Vil du igang nu med at tage de første skridt til at kunne samarbejde med din krop og på den måde stå stærkere på vejen ud af spiseforstyrrelsen, så kan du tilmelde dig mit gratis minikursus “Din krop kan hjælpe dig fri af spiseforstyrrelsen”. Tilmeld dig helt uforpligtende lige her 

 

 

 

Spiseforstyrrelse hvad gør man så?

Spiseforstyrrelse hvad gør man så? Dette blogindlæg er en opfølgning på min Førstehjælpsguide til overspisning. Flere har skrevet at de 7 konkrete råd i guiden er brugbare og gode. Tak for det. Men flere tilføjede i samme åndedrag “men når man har en spiseforstyrrelse hvad gør man så?” Hvad gør jeg så?

En skrev endda “jeg kan jo ikke bare sige jeg er god nok til mig selv dagen lang, og så stopper jeg med at overspise og kaste op”. Og mit svar tilbage var nej, naturligvis ikke. Som der også står i guiden, kan ingen af de 7 konkrete råd stå alene som den fulde løsning til vejen ud af en spiseforstyrrelse. Åh hvis bare det da var så nemt ik?

I min bog beskriver jeg hvordan der kan være mange årsager til at spiseforstyrrelsen er startet. Dertil kan du lægge at jo længere tid du har haft en spiseforstyrrelse, jo flere følelser og behov, dækker den over. Og jo mere kompleks bliver den. Alene det, gør at det du har brug for på vejen ud af spiseforstyrrelsen vil variere fra hvad andre præcis har gjort. Og netop derfor findes der ikke et unuanceret svar spørgsmålet spiseforstyrrelse hvad gør man så? Ingen har en pakkeløsning som hjælper dig helt fri af spiseforstyrrelsen, uanset dens form. Heller ikke jeg.

 

Det jeg til gengæld kan er at:

  • Hjælpe dig med at betragte spiseforstyrrelsen udefra, ved at italesætte dens mekanismer. Det hjælper dig til at reflektere over alt det der foregår indeni dig og som du “tror” er dit eget, men som egentlig er tanker og følelser som spiseforstyrrelsen skaber i dig. Når du kan skelne mellem spiseforstyrrelsen og dig bliver det nemmere for dig at sige nej til dens adfærd!
  • Hjælpe dig med at genskabe kontakten til din krop og derudfra aflæse og forholde dig til spiseforstyrrelsen. Hvad får den dig til at tænke om dig selv? Hvad får den dig til at mærke i din krop? Og hvad konsekvenser har det for dit humør, din adfærd og dit forhold til mad?
  • Hjælpe dig med at få en realistisk forståelse af vejen ud af spiseforstyrrelsen. Nemlig den, at det tager tid og vil kræve din tålmodighed. Det vil skåne dig fra nederlag, når først du dybt i dit indre kan udvise tålmodighed og rummelighed overfor dig selv!
  • Hjælpe dig med at med at skifte position fra magtesløshed til følelsen af at du kan gøre noget. Jo flere  ting du selv kan gøre (små som store) jo stærkere vil du føle dig på vejen ud af spiseforstyrrelsen.

 

Erfaring har vist mig at jo bedre i kontakt med din krop du er, jo stærkere står du på din vej ud af spiseforstyrrelsen! Og det er der flere grunde til.

 

Med den rigtige kontakt til din krop og den rigtige forståelse af den, vil du kunne være i din krop igen uden at selvhadet, væmmelsen og de kritiske tanker lammer dig. På den måde kan du stoppe den selvforstærkende negative spiral som spiseforstyrrelsen ellers holder dig fast i, når det kommer til måden du mærker og opfatter din krop.

Med det jeg kalder den rigtige kontakt til din krop og den rigtige forståelse af den, bliver du også i stand til noget andet meget vigtigt, på vejen ud af din spiseforstyrrelse. Nemlig at kommunikere med din krop! For jo mere konkret kontakt du har til din krop, jo mere bliver du i stand til at aflæse det den fortæller dig. Hvad har du brug for? Hvad skal du gøre mere af? Hvad skal du gøre mindre af? Hvad er det egentlig der foregår indeni dig når tanker om maden fylder?

Endnu en fordel ved at inddrage kroppen på vejen ud af din spiseforstyrrelse er at det på mange måder en konkret og håndgribelig proces. Noget som i sig selv er en vigtig modpol til spiseforstyrrelsens ellers ukonkrete univers!

 

Tilbage til spiseforstyrrelse hvad gør man så:

Selvom vejen ud af en spiseforstyrrelse er forskellig, er det helt grundlæggende altid vigtigt at opsøge  professionel hjælp til at komme i dybden med de bagvedliggende følelsesmæssige årsager. Du har nok hørt det før, men en spiseforstyrrelse handler aldrig om mad. Der ligger altid noget andet bag!

 

Pas rigtig godt på dig selv – du er den nærmeste til det!

 

Kærligst Diane

 

Kom gratis igang med at skabe den rigtige kontakt til din krop lige her

Vil du have alle trinene til at skabe den rigtige kontakt til din krop, så kan du komme allerede idag. Læs mere om tilmeld dig onlineforløbet → Fra kropshad til kropsfred lige her ←

 

Spiseforstyrrelsen behøver ikke vare evigt

Der findes en vej ud af spiseforstyrrelsen. Dermed ikke sagt at den er nem. Men den findes! Som ny udsprunget kropsterapeut og forfatter, var min mission at hjælpe kvinder med en spiseforstyrrelse, med at kunne være i deres krop… Hvilket som du måske ved, er noget nært umuligt så længe spiseforstyrrelsen raser. Så længe selvfordømmende og kritiske tanker står i kø, for at fortælle en at du ikke er noget værd, så længe du er utilfreds med din krop og maden ikke kan kontrolleres.

Min mission var at lære kvinder med en spiseforstyrrelse, hvad de kan gøre for at slutte fred med deres krop på trods af spiseforstyrrelsen. At hjælpe dem med at håndtere det indre kaos af følelser og tanker ved at samarbejde med kroppen.

Og det er det stadig. Min mission altså. For det virker.

Vejen ud af spiseforstyrrelsen er ikke et quickfix!

Det er ikke en overnight åbenbaring. Og så pliiing. Så er der en bestandig og stabil indre ro og fravær af tanker om mad og krop. Det er ikke et quick fix og så forsvinder spiseforstyrrelsen. Det er en proces. At opnå den form for indre forandring, hvor man går fra kaos til kontrol af kaos. Og derfra til langt mindre kaos og stadig styring af den, kræver at man sætter det ene ben foran det andet. Dag ud. Og dag ind. Det er måden at skrue ned for spiseforstyrrelsen indeni.

At komme ud af spiseforstyrrelsen, er benhårdt arbejde. Uanset hvor og hvordan du får din hjælp.

Ikke umuligt. Men det kræver en indsats.

Og her er vi så tilbage til min mission. For det jeg selv opdagede, efter 12 år i “spise-og kropshelvede”, skrev jeg en bog om. En bog, hvori jeg viser de trin du skal igennem for igen at kunne være i din krop og for at kunne håndtere dine tanker og følelser omkring mad og krop langt bedre. De trin der kan hjælpe dig med at være i din krop uden selvhadet overmander dig. De trin der på den måde, kan hjælpe dig til at løsrive dig fra spiseforstyrrelsen.

For med den rigtige forståelse af kroppen og den rigtige kontakt til din krop, kan du arbejde med spiseforstyrrelsen fra et helt andet udgangspunkt end kun ved at tale og tænke.

At inddrage din krop på vejen ud af spiseforstyrrelsen er fantastisk givende.

Det er det fordi:

  • Det giver et konkret holdepunkt til et kaotisk indre.
  • Det hjælper dig til at skelne mellem dig og spiseforstyrrelsen.
  • Det giver dig konkrete redskaber til at gøre noget, for at løsrive dig fra spiseforstyrrelsen.
  • Det hjælper dig til at kunne være i din krop, uden selvhad og selvkritik tager over.
  • Det hjælper dig til at skrue ned for de indre kritiske tanker.
  • Det hjælper dig til at træde ud af det kropslige ubehag du mærker.

 

Og krydr så det, med endnu et budskab som udspringer af min mission. Spiseforstyrrelse eller ej:

Du er god nok.

Virkelig. Du er god nok. Præcis som du er. Lige nu. Ikke imorgen. Ikke om to måneder. Ikke om to år. Nej. Lige nu. Du behøver ikke at vente på at du ser anderledes ud eller på at du har fået styr på det med maden, før du er god nok.

Nixen bixen.

Basta bum.

Lige nu og her.

 

Du er god nok, præcis som du er.

 

Og når først du forstår det, kan du meget nemmere opnå den forandring du drømmer om.

På både indre og ydre planer.

Værd dig selv,

Kærligst Diane

 

Ps. Læs mere om processen ud af spiseforstyrrelsen her

Hvordan ser indre balance ud?

I øjeblikket sidder jeg og finkæmmer internettet for billeder, der for mig symboliserer indre sundhed, indre fred, selvaccept og selvkærlighed. Billeder jeg skal bruge til mit kommende onlineforløb, blandt andet.

Til indre sundhed er det billeder af mad og slanke kroppe, til indre fred er det slanke kroppe i yogastillinger og budha lignende figurer. Meget fine billeder, men bare ikke lige dem jeg har lyst til at bruge i denne her sammenhæng.

Fordi for mig kan den indre ro findes andre steder end  i yoga. Fordybelse og stilhed symboliseres på anden vis end i budhalignende figurer. Ligesom at hvile i sin krop ikke afgøres af om  den er tyk eller tynd. Nødvendigvis.

Og det giver mig lyst til at dele lidt om min overvejelse om min brug af billeder. Noget der især optog mig da jeg skulle udgive min bog. Skulle der billeder med fra jeg var tyndest og tykkest? Overvejelsen landede på nej. For jeg ønskede ikke at skabe en “før og efter” agtig stemning omkring det.

For en spiseforstyrrelse, uanset hvordan den kommer til udtryk, handler om alt andet end mad og krop. Om alt andet end udseende. Den handler om at håndtere sine følelser på en anden måde end ved at bruge maden. Og det handler om at kunne være i sin krop. Acceptere den. Leve med den.

I arbejdet med mine klienter, lærer jeg dem vigtigheden af at leve indefra og ud. Som modsætning til det spiseforstyrrelsen lægger op til; udefra og ind.

 

At leve udefra og ind ser sådan her ud:

 

Hvad tænker ham der om mig? Ser jeg ikke for tyk ud? Jeg er ikke ligeså pæn som hende der ovre! Jeg kan ikke starte til dans før jeg har tabt mig! Jeg må heller gøre det de andre gør, så jeg kan passe ind! Så jeg ikke  skiller mig ud!

Alt sammen noget, der gør at du tager afstand fra din krop, at du ikke rigtig mærker den og derfor ikke lever i samråd med den. Du er ikke lydhør overfor din krop. Du er ikke ven med den.

Og hvor er du henne i det? Det er godt nok inde i dit hoved dialogen den foregår, så du er der jo. Men hvad med “hvad mærker jeg? hvad kan jeg lide? hvad har jeg lyst til?

Det er en by i Rusland, når mad, krop og mindreværd fylder det hele ik?

 

Modpolen – at leve indefra og ud – ser sådan her ud:

 

Jeg har lyst til at danse idag, så det gør jeg. Min mavefornemmelse fortæller mig at jeg skal gå den vej, så det gør jeg. Jeg ved jeg er god nok, også selvom jeg fik kvajet mig. Jeg værdsætter min krop. Jeg mærker min krop. Jeg ser måske ikke ud som pigerne i bladene, men jeg kan godt lide min krop alligevel. Hende jeg sidder ved siden er er måske tyndere end mig, og?

En helt anden måde at leve dit liv på ik? Indefra og ud. Her lytter du nemlig til din krop. Du er ven med den og kan navigere ud fra det, den fortæller dig. Du viser dig selv at du værdsætter dig selv. Du er solidt forankret i din kerne – i dig.

At leve indefra og ud, er altså at kunne mærke din krop og at leve i samråd med den. Det er at mærke hvad din krop fortæller dig. Det er     at mærke og respektere hvis den fortæller dig at noget skal laves om. Det kan være alt fra stillingen du står i, til at stoppe dine tanker der flyver afsted og skaber indre uro, med dertil hørende impuls til at proppe dig med mad.

Når du har fat i dig selv, indefra og ud, behøver du heller ikke binde hele dit værd op i det ydre; i størrelsen på din krop, din frisure, dit tøj, og hvorvidt du fik sagt det rigtige da du ville osv.

 

Og pyyyhhhaaaaa, kan det lige tage et pres fra dine skuldre!

 

Men for lige at vende tilbage til det med billederne; jeg er helt med på at det visuelle taler meget til os. Det gør det også til mig. Og jeg er med på, at vejer du alt, alt for meget pga. overspisning, og ønsker at tabe dig, så kan billeder være motiverende. Been there and I get that.

Men når det handler om andet end slankekure og derimod krop og sind i balance, så er kroppen (det ydre) kun en del af målestokken. Og uanset hvor du er i din proces med at finde dig til rette  i din krop, så er vejen at kunne leve i den og med den, at forholde dig til den indefra og ud! Uanset størrelse og form.

Og det er derfor jeg leder med lys og lygte, efter billeder som kan symbolisere selvkærlighed og det at hvile i sig selv, på anden vis end f.eks. slanke kroppe.

For er du usikker på dig selv og utilfreds med din krop, så ryger du automatisk over i at tolke at du skal se ud som hende på billedet, før du kan være glad og finde den indre ro, som du søger.

Og vupti, så er du ovre i billedet og altså væk fra dig selv igen. Du forholder dig til dig selv udefra og ind. Giver det mening? Det håber jeg!

Det med størrelsen på din krop, vil iøvrigt også nemmere kunne falde på plads, når først du er i din krop. For så kan selvkærligheden, omsorgen og selvværdet vokse og smitte af på hele din måde at behandle dig selv på. På din måde at spise på.

Mange har været nysgerrige på min kropslige rejse. På om det virkelig kan have været så slemt som jeg beskriver. De siger de slet ikke kan forestille sig at jeg har set anderledes ud.

Jeg har derfor besluttet at gå i gemmerne og dele et billede, fra den svære tid i mit liv. Fra dengang min krop var størst, fra der hvor jeg græd mig i søvn, fra der hvor mine øjne var slukkede og jeg langt fra levede mit liv fra kernen i mig.

Billedet vil jeg dele med dig der følger med på mit nyhedsbrev.

Og indtil jeg har fundet det frem, kan du finde inspiration til at leve dit liv indefra og ud. Det finder du, i den gratis miniguide du automatisk modtager som abbonent på mit nyhedsbrev.

 

Værd dig selv,

Kærligst Diane

 

Ps. 

Skriv dig op til mit nyhedsbrev og få mit gratis minikursus som hjælper dig igang med at kunne bruge din krop til at løsrive dig fra spiseforstyrrelsen. Tilmeld dig lige her:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spiseforstyrrelsen er ikke hele dig

Du er så meget mere, end din spiseforstyrrelse!

Lad mig starte med at sige, at jeg har et anstrengt forhold til selve ordet spiseforstyrrelse. Måske fordi det er et ord, der har fulgt mig i rigtig mange år. Helt konkret i de 12 år jeg havde en spiseforstyrrelse, både i form af bulimi og tvangsoverspisning.

Og JA, det har været et helvede at leve med en spiseforstyrrelse i så mange år, ingen tvivl om det. Og JA, selvom det er mere end 9 år siden jeg once and for all, slap fri af min spiseforstyrrelse, så kan jeg stadig huske smerten.

Smerten ved at være fanget i min krop, smerten ved at længtes efter at leve og samtidig slet ikke turde. Smerten ved hele tiden at lytte til den indre plade der var gået i hak, og som konstant gentog “du er nul og niks, du er tyk, du er grim”… osv. osv. osv. Og behøver jeg sige, at den indre plade bar titlen “Dianes spiseforstyrrelse”.

Ved nærmere eftertanke ved jeg egentlig ikke om ordet “anstrengt” er  det helt rigtige at bruge om mit forhold til ordet spiseforstyrrelse. Men det er ihvertfald et ord, med hvem jeg har en lang historie. Både ensomheden, skammen og følelsen af at slet ingen i verden forstod mig.

Jeg følte mig placeret i en kasse, som “hende den spiseforstyrrede”, hende man skulle være varsom med, for hun var skrøbelig og sær med sin mad. På en måde følte jeg mig brændemærket af det ord. Som om det stod skrevet i min pande, og dermed var det første verden mødte mig med.

Og det er nok her, jeg får ordet spiseforstyrrelse galt i halsen. For jeg var jo så meget mere end den. Jeg var også en god ven, jeg var ærlig og kærlig, jeg var venlig ved dem jeg mødte på min vej, jeg kæmpede en benhård indre kamp, jeg var sej og ukuelig.

Et forstyrret forhold til mad

 

I virkeligheden kan jeg meget bedre lide betegnelsen “et forstyrret forhold til mad”. Det er på en måde mindre farligt og lugter ikke lige   så langt væk af en kasse man skal passes ind i.

Forstå mig ret, ordet spiseforstyrrelse som diagnose – uanset i hvilken form den giver sig til udtryk – har sin berettigelse og sin plads.

Men lige idag, her i blæsevejret og regnen, funderer jeg over vigtigheden af at kunne se mennesket bagved spiseforstyrrelsen. Mennesket bagved det anstrengte og rigide forhold til mad. Mennesket bagved selvhadet og det stærke ubehag ved at være i sin krop.

For der er altid et menneske bag. Et stort, varmt hjerte der banker. Et menneske, der blot er gået skævt af livet. Et menneske der fejlagtigt tror, at dets berettigelse til at være i verden, skal findes i maden og kroppen.

Med dette indlæg, vil jeg opfordre dig der kender en med en spiseforstyrrelse, til at holde om ham eller hende. Hvis du ikke kan få lov fysisk, så hold om din ven følelsesmæssigt. Mind ham eller hende om, hvorfor du er så glad for at de er en del af dit liv.

Og til dig som har en spiseforstyrrelse, vil jeg sige, at selvom det er hårdt – umenneskeligt hårdt, så tror jeg på at du kan finde vejen ud. For der er altid en vej ud af spiseforstyrrelsen. Altid!

Og husk på, at du er så meget mere end din spiseforstyrrelse. Selvom  den optager alle dine tanker og hele dit sind, så er den ikke dig. Det den er, er et fejlagtigt forsøg på at håndtere dine følelsesmæssige udfordringer.

Du fortjener friheden!

 

Kærligst Diane