Genskab kontakten til din krop,
       trods spiseforstyrrelsen!

Kom igang idag med mit gratis minikursus!


Gruppeforløb

______________________________________________________________


Undervisningen foregår centralt i København


Til dig med anoreksi eller bulimi:


Et 10 ugers forløb til dig som har eller har haft anoreksi eller bulimi, og som ønsker at få bedre kontakt til din krop. I trygge rammer, lærer du at arbejde med kroppen ud fra min metode, så du kan skabe en konkret kontakt til din krop og derigennem et mere realistisk kropsbilllede. Vi laver simple, kropslige øvelser og deler vores oplevelser i det omfang du er tryg ved. At genskabe kontakten til kroppen igen og lære at være i den, er muligt. 

(Vi mødes 1 gang om ugen. 75 minutter ad gangen.

Pris: 1.450 kroner)

Max 12 deltager pr. hold


Til dig med overspisning (BED)


Et 10 ugers forløb til dig som lider af overspisning, og som ønsker at få bedre kontakt til din krop. I trygge rammer, lærer du at arbejde med kroppen ud fra min metode, så du kan skabe en konkret kontakt til din krop og derigennem et mere realistisk kropsbillede. Vi laver simple, kropslige øvelser og deler vores oplevelser i det omfang du er tryg ved. At genskabe kontakten til kroppen og lære at være i den, er muligt.

(Vi mødes 1 gang om ugen. 75 minutter ad gangen. Pris: 1.450 kroner)

Max 12 deltagere pr hold





Kvinde mærk din krop

- og forstå sammenhængen mellem din krop og dine følelser


* Tilmeldingen er lukket for denne gang. Vil du være den første til at høre mere, næste gang forløbet går igang, så kan du skrive dig på ventelisten ved at sende mig en mail: mail@dianejasmin.dk. Helt uforpligtende selvfølgelig!


Dybdegående kropsterapeutisk gruppeforløb til dig som vil genskabe kontakten til din krop og lære at forstå og håndtere dine følelser med udgangspunkt i din krop!


Din krop kan hjælpe dig tilbage til roen og balancen. Lyt til den. Forstå den. Og sæt handling på det den fortæller dig. Det er vejen! 


Når du bevæger og bruger din krop, kommer du i kontakt med de dybe og underliggende følelser og overbevisninger. Du går fra overfladen ind til det sted hvor det virkelig rykker. At opnå samhørighed med din krop og at kunne udnytte dens fulde potentiale, kan du ikke tænke eller tale dig til. Kroppen skal røres, bevæges og bruges. Og det du så bliver opmærksom på igennem din krop, danner grundlaget for videre refleksion og udvikling. 


På 3,5 minut fortæller jeg om forløbet i videoen her ↓


                                              Når du mærker og forstår din krop, står du stærkt!



Uanset om følelserne udspringer af angst, stress, usikkerhed, mindreværd eller måske en spiseforstyrrelse, så kan og vil din krop kunne hjælpe dig til selvindsigt, robusthed og større indre balance.


Din krop taler altid dig. Den reagerer nemlig på alt du møder på din vej. Problemerne opstår når du ikke kender dens sprog eller hvis du bevidst vælger at overhøre dens kalden!


I forløbet lærer du vigtigheden af at kunne leve i overenstemmelse med din krop. Du lærer at mærke og forstå din krop. Og gradvis opbygger du en mere nænsom og indfølende tilgang til din krop. Med konkrete redskaber øver du dig på at håndtere dine følelser og tanker - så det er dig der har styringen og ikke dem!


Gå på opdagelse i din krop og bliv ekspert på dig


_________________________________________________




Hvad lærer du?


  • Du lærer den dybe sammenhæng mellem din krop og dine følelser
  • Du lærer at rumme og håndtere følelser og tanker med udgangspunkt i din krop
  • Du lærer at bruge din krop som anker – din krop bliver dit holdepunkt i verden
  • Du lærer at lytte til din krop, så du kan navigere ud fra det, den fortæller dig
  • Du bliver bevidst om hvilke følelser og overbevisninger, der ubevidst styrer dig​
  • Du bliver mere tryg ved at mærke og være i din krop.
  • Du vækker glæden og kærligheden til din krop.


Det får du:

  • 5 aftener med selvfordybelse i din krop og sind
  • Arbejdsmappe som følger dig fra start til slut
  • Hjemmeopgaver fra gang til gang
  • Lydfiler med guidede afspændinger (uploades i lukket forum)
  • Lydfiler ​med opsamlende input efter hvert gruppemøde (uploades i lukket forum)
  • Løbende sparring og støtte i vores lukkede facebookgruppe
  • Let forplejning kaffe, te, frugt etc.
  • 25 % rabat på 1:1 sessioner 


​Vi går i dybden med følgende temaer:

  1. Din konkrete krop og din følelseskrop. Vi folder dem begge ud, så du lærer at skelne
  2. Grounding, centrering og åndedræt. Forstå betydningen for din psykiske tilstand og lær at ændre det!
  3. Din kropslige og følelsesmæssige afgrænsning. Mærk den og lær at give udtryk for den
  4. At give og tage imod. Hvordan er det for dig og hvordan finder du balancen?
  5. ​Din krop din styrke - Her finder du dit indre ressourcested, som du altid vil kunne finde tilbage til

​Hvor foregår det?

Centralt i København.

Hvornår mødes vi?

Vi mødes følgende fredage fra kl. 16-20: Næste forløb er endnu ikke fastlagt.

Har vi kontakt mellem mødegangene?

Du får adgang til en lukket facebookgruppe hvor du kan stille spørgsmål til hjemmeopgaverne, dele dine aha-oplevelser og bede om input til din proces fra mig og de andre deltagere. Ønsker du at arbejde endnu mere i dybden kan du altid booke 1:1 sessioner hos mig. Som holddeltager får du 25% på disse, så længe forløbet kører​.

Er det et almindeligt dansehold?

Nej på ingen måde. Vi bevæger os ikke for at få sved på panden, forbedre rytmesansen eller konditionen. Vi bevæger os både med og uden musik, men der er ingen fast koreografi du skal følge. Her handler det ikke om hvordan bevægelsen tager sig ud, men hvordan du mærker og oplever den indefra.  Alle øvelser og al bevægelse er bygget op om  temaer, så du har en tryg ramme at bevæge dig indenfor. Foruden bevægelse til musik, er der kropslige øvelser, både alene og i par. Alt hvad vi laver i forløbet bringer dig i dybere kontakt med din krop og dig selv, og hjælper dig til at få øje på dine følelser og reaktionsmønstre ved at mærke og lytte til din krop. Hver gang fordyber du dig i din krop og dit indre, med udgangspunkt i dagens tema (Se de 5 temaer længere oppe på siden). Det pågældende tema arbejder du videre med til vi mødes næste gang. I vores lukkede facebookgruppe kan du sparre med de andre deltagere og mig, så du hele tiden kan søge støtte til at opbygge den nye kontakt og forståelse af din krop. Hver gang er der afspænding eller kropsmeditation. Vi starter og slutter i rundkreds.  Vi deler og reflekterer. 


Hvad koster forløbet?

Prisen for forløbet er 4.500 kr.



____________________________________________


Gå på opdagelse i din krop og dig selv, i et trygt og støttende forum!


Hvorfor arbejde i en gruppe?

At arbejde med dig selv i en gruppe, sætter skub i din proces. Vi lærer af hinandens processer og får mulighed for at få spejlet vores egne indre begrænsninger, overbevisninger og længsler. Det smukke er, at alt der bevidstgøres og kommer frem i lyset kan transformeres! 


​En tidligere kursist siger:

"Før jeg startede på kurset hos Diane, havde jeg en angst fra en tidligere hændelse, samt en følelse af depression og stress... Øvelserne har jeg kunne tage med mig ud i min hverdag, og de hjælper mig i rigtig mange daglige situationer, hvor jeg før hen ofte glemte mig selv og ikke mærkede, eller kunne mærke, hvad min krop fortalte mig. Øvelserne bruger jeg stadig i bestemte situationer, og det bliver nemmere og nemmere for mig at praktisere, i og med jeg har fået en betydeligt bedre evne til at kunne mærke hvad min krop fortæller mig samt hjælpen til at kunne handle derudfra. Jeg har kun de aller bedste anbefalinger!!" Emilie


Har du spørgsmål til forløbet eller vil du skrive dig på den uforpligtende venteliste, så skriv til mig lige her: mail@dianejasmin.dk