​                    
" Din krop har svarene"

       Lær at tale dens sprog                     og du vil finde den indre ro og balance




STRESS

______________________________________________________________


" En behandling hos Diane føles som at motorbremse en krop og et sind, der bevæger sig i alt for højt tempo. Jeg lander hos Diane med 100 km/t. Når jeg går derfra, er mit tempo sænket til 10 km/t. Det er Dianes unikke blanding af dialog om det, der fylder, observationer af det, der tynger, og behandling af det, der forstyrrer, som skaber den bremsende effekt. Hver behandling får mig tilbage i vater, giver anledning til selvrefleksion og fornyet mulighed for at mærke efter, hvor jeg selv skal sætte ind. "                                                                      Christina, Kreativ direktør



" Med en behandling hos Diane er du i kyndige hænder. Du mærker det straks fra det øjeblik hun lægger sine hænder på dig. Kroppen kan slappe af og kan give sig hen. Denne form for behandling hjælper dig naturligt og blidt med at finde ind i kroppen og mærke dens signaler. Dianes behandlingsform adskiller sig fra andre ved at berøringerne blidt hjælper kroppen til at give slip - fremfor at presse kroppen til det. Derfor kan denne slags behandling være særlig god til dig, der er presset eller oplever stress-tilstand i kroppen."  Mette Thingstrup, erhvervspsykolog


Stress er kroppens måde at sige stop.


Hvis du er ramt af stress er både din krop og dit nervesystem på overarbejde. Det kan medføre en masse diffuse symptomer; trykken i brystet, åndedrætsbesvær, ondt i maven, søvnproblemer eller andre uforklarlige og ubehagelige symptomer.


En anspændt krop, en vejrtrækning der ikke bevæger sig frit og tankemylder der eskalerer, er alt sammen med til at forstærke tilstanden af stress og fornemmelsen af indre uro og ubehag. 

Og selv om hovedet gerne vil have det anderledes, kan det være svært selv at skabe roen igen.


Samtale der giver dig indsigt og forståelse af din situation og hvorfor du har det som du har det, er vigtig. For uden at vide hvad der har fået dig derhen hvor du befinder dig lige nu, er det svært at sadle om og gøre anderledes. Men samtale alene, er sjældent nok.



For den afspændte krop og roen det giver dig, kan du ikke tale dig til. Og det er her kroppen er din genvej. En af grundene hertil er at afspænding og kropsterapi øger aktiviteten i det parasympatiske nervesystem, med bl.a. lavere puls, bedre søvn, mindre uro og angst som resultat.


Foruden den blide manuelle behandling, vil du få simple kropslige øvelser med hjem, skræddersyet dit behov og dit udgangspunkt. 


Når du genskaber kontakten til din krop, bliver du i stand til at sanse, registrere og forstå det den fortæller dig. Hvilke tegn overhørte du på din vej mod stress? Hvad skulle du have handlet på?         At få den bevidsthed, gør dig i stand til at genfinde og at holde balancen fremadrettet.


For som med alt andet, kommer stress ikke ud af den "blå luft". Derfor er det vigtigt også at arbejde med årsagen. Hvorfor er stressen opstået? Hvad skal laves om og gøres anderledes, så du kan tage bedre vare på dig selv fremadrettet.


Uanset om det er arbejdspladsen eller privatlivet der har ført til din stress,  er det ofte også indre mønstre der går igen. Det kan være alt fra tendensen til at sige ja til for meget, have svært ved at sige nej, ikke at ville gå glip af noget ller ønsket om at gøre alle glade. For at nævne nogle.


Kroppen er altid udgangspunktet og det primære i min behandling. Nogle oplever dog behov for at samtaledelen fylder mere end andre. Alt tilpasses, så du får præcis den hjælp der bringer dig bedst muligt tilbage til roen og velværet.



Læs her hvad andre med stress siger om behandlingen hos mig:


"Jeg kan varmt anbefale kropsterapi hos Diane. Diane er så afgjort den, der har gjort den største forskel for, at jeg kom ud af alvorlig stress. Hun har nænsomt kunnet løsne spændinger op og genskabe kontakten til kroppen. Samtidig har samtalerne med Diane hjulpet mig til på egen hånd at kunne skabe ro og balance i mit liv.


Det er nærmest lidt magisk. At komme ind ad døren med spændte muskler og tanker der flyver og gå derfra med en dyb kropslig og mental ro. Jeg ved ikke, hvad hun gør, men det virker." Helene, 39 år


”Jeg blev henvist til Diane som en del af et stresshåndteringsforløb via min arbejdsplads med symptomer omfattende meget højt blodtryk, muskelspændinger, søvnløshed og ekstrem uro i kroppen. Allerede efter første behandling oplevede jeg et markant fald i blodtrykket, en fantastisk ro i kroppen, en rolig og uforstyrret nattesøvn, og kunne desuden for første gang i måneder dreje hovedet frit. Og det uden at have haft nogen forventninger overhovedet til en længerevarende effekt af behandlingen. Som person kan jeg kun beskrive Diane som meget professionel, empatisk og omsorgsfuld. Det har været en utrolig oplevelse. Tak Diane, du har virkelig gjort en forskel, og jeg kan på det varmeste anbefale et behandlingsforløb hos dig for andre med fysiske stress-symptomer."   Lisbet, Dyrlæge.

_____________________________________



"Diane har hjulpet mig meget til at kunne slappe ordentligt af i kroppen. Da jeg var ramt af stress, var mine muskler i ryg og nakke helt spændte, min vejrtrækning var overfladisk, og jeg sov meget dårligt om natten. For hver behandling hos Diane fik jeg det bedre, blev mere opmærksom på min krop, fik mere ro på og blev bedre til at slappe af, fik dybere vejrtrækning og bedre søvn. Fantastisk! Tusind tak!" Gudrun Hilbert, civilingeniør.

_______________________________________



"Diane er superdygtig og professionel. Hendes kompetente behandling er altid forbundet med stort nærvær. Hendes kyndige hænder kan bringe anspændthed og stress til ro igen. Når Diane finder frem til de ømme og behandlingskrævende steder, har jeg tit tænkt, at Diane kan se med fingrene! Jeg kan med glæde give hende min bedste anbefaling."                                                           Margit Banner, tidl.seminarlærer på pædagoguddannelsen UCC

_______________________________________



" Min hjerne var næsten som et blankt stykke papir, hvad erindring omkring både korttidshukommelse og de daglige arbejdsopgaver, men også hvad langtidshukommelsen angik. Jeg gik med huskesedler i lommen til alt, hvad jeg skulle foretage mig, for ellers blev ingenting gjort. Jeg fik uro i mine ben, så jeg hverken kunne sidde, stå eller ligge, og min nattesøvn blev sporadisk og afbrudt. Jeg græd meget eller sad og så tomt ud i luften. Derfor blev jeg også mere og mere spændt i min krop hen ad vejen og fik smerter overalt. Jeg blev sygemeldt fra arbejde og fik henvisning til en stresscoach, som ønskede, at jeg skulle gå til afspænding. Da jeg først kom til Diane havde jeg ingen forventning om, hvad der skulle foregå.  Mit sind og mit humør var alt for skadet, så jeg fulgte bare efter anvisningerne. Vi talte kort sammen hver gang omkring min situation og mine behov. Derefter fik jeg besked på at lægge mig på briksen og Diane lejrede mig på puder, så jeg rigtigt kunne læne mig tilbage og slappe af. Det var vidunderligt bare at lade sig flyde med og at lade en anden nænsomt tage sig af mig i min rodende, anspændte og fortvivlede situation.  Min uro i benene forsvandt og den nat sov jeg 8 timer. Det var ikke sket i flere måneder. Selvfølgelig kom det hele tilbage igen, men nu var der råd, som jeg ivrigt opsøgte. Jeg ser stadigvæk Diane til afspænding den dag i dag fordi det afholder mig fra at blive stresset igen og holder min huskehjerne på rette plads. Ligeledes får jeg ro i kroppen og sover langt bedre om natten, når jeg lige har været til afspænding. Stressterapeuten gjorde en del, men grunden til, at jeg kun får mindre anfald af hukommelsesbesvær og ikke bliver alt for stresset på arbejdspladsen og hjemme, er Diane og den afspænding, som hun tilbyder. Jeg glæder mig hver gang til at skulle ind til Diane og giver mig selv den gave, det er at få alting sat på plads og finde ro i min krop. Jeg kan varmt anbefale Dianes forstående og rolige måde at tilbyde afspænding på."  Jeanet Vindsmark, sygeplejerske

____________________________________



" Da jeg startede hos Diane, var det med en krop som på ingen måde fungerede, jeg var ikke til stede i den og var så stresset, at jeg ikke kunne mærke mig selv, når jeg gik, føltes det som om, at gå på vat, min krop rystede og var klar til kamp hele tiden, det var et mareridt at stå op og komme igennem dagene, jeg ville allerhelst bare ligge i min seng, hvor der ikke blev forventet noget af mig. Baggrunden for min stress var en arbejdsplads hvor jeg sagde ja til mange ting, jeg var stort set alene med 2 små børn på 1 og 4 da min mand arbejdede i udlandet og kun var hjemme i weekenderne, sådan var det i 2 år, efter det fulgte en bilulykke og et dødsfald og en masse ting spm skete i familien, alt dette kulminerede i februar 2014, jeg fik en pludselig følelse af en klump i halsen og havde problemer med at synke, til at starte med troede jeg der fysisk sad noget fast i halsen på mig, men hver gang jeg gik til lægen og de mærkede på mig, var der intet. Det var et helvede og spise, maden satte sig fast og jeg følte jeg skulle kaste op efter hvert måltid og endte med at tabe mig 10 kg, min læge mente jeg havde fået en mindre depression og fik mig på medicin som jeg blev endnu mere syg af, jeg fik voldsom angst anfald og det brændte i kroppen på mig, så dem stoppede jeg hurtigt igen, efter dette blev det alternative behandlinger, kranio sakral terapi, Body sds, akupunktur. Det hjalp en smule, men jeg kunne ikke forstå at det ikke bare kunne gå væk, så jeg kunne passe mit arbejde og alt bare kunne blive normalt igen, men jeg var ikke klar over, at alt det ubehagelige jeg mærkede i min krop, var at kroppen prøvede at fortælle mig at noget var galt, i april 2014 blev jeg sygemeldt fra mit job og startede til psykolog, som fik åbnet op for hvordan jeg var som person, jeg tænkte på alle andre, frem for mig selv, det lærte jeg at tackle, jeg lærte også at give mig selv lov til at græde, som jeg heller ikke var god til. Men selvom jeg havde gået til psykolog og gået til diverse behandlinger, var jeg stadig ikke klar til at komme tilbage til mit job..jeg ville have professionel hjælp lige meget hvad det skulle koste, så fandt jeg Diane. Hun er det bedste der er sket, hendes behandlinger og øvelser har hjulpet mig rigtig meget og jeg har kunnet bruge det herhjemme hvis der har været brug for det. Jeg har lært at lytte til mig selv, sætte mig først, sige nej, jeg kan stadig godt blive lidt stresset, men jeg kan styre det nu og nå at reagere. Tak for dig Diane."  Ranja Johansen

____________________________________



" I november 2015 begyndte jeg fra den ene dag til den anden at gå underligt. Jeg faldt ud til den ene side. Efter utallige undersøgelser , MR scanning osv blev der konstateret øresten. Jeg blev behandlet ud fra det og det gik godt i en periode. Efter en stresset tid blev der atter konstateret øresten og ny behandling. Denne gang var det ikke så let at komme af med det. Jeg kunne ikke holde balancen. Gik på svimmelhedsklinik, kiropraktor, psykolog, træning osv. Men det var svært. Efter ny undersøgelse på svimmelhedsklinikken blev der konstateret at der ikke længere var øresten. Balanceproblemer og svimmelhed kunne komme af stress. På anbefaling fra min datter kontaktede jeg Diane. På sin søde, venlige og behagelige måde har vi sammen lagt en plan. På de måneder jeg har gået hos hende er jeg kommet langt. Nogle gange er jeg fuld af energi når jeg forlader klinikken og andre gange så dårlig. Men efter nogle dage kan jeg mærke hvord​​​​an det hjælper. Jeg kan kun anbefale Diane på det varmeste. Jeg er meget glad over at gå hos hende og er sikker på at jeg vil holde behandlingen ved lige selv når jeg er helt frisk igen." Birgit Thyrring