Genskab kontakten til din krop,
         trods spiseforstyrrelsen!

Kom igang idag med mit gratis minikursus!


OM MIG

    ____________________________________________________________

    Min fornemmeste opgave er at hjælpe dig hjem til din krop igen!    

                                                                                                                                                                                                                    


    _________________________________________


    At arbejde med krop-sind sammenhængen har optaget mig fra jeg var i starten af 20'erne. Jeg har mediteret, danset, arbejdet med teater og med kroppen og fundet glæde og udvikling deri. Men der manglede noget. Jeg havde stadig svært ved at være i min krop. Jeg havde til tider svært ved overhovedet at mærke den,  jeg følte mig fremmed i min krop og væmmelsen og ubehaget væltede mig gang på gang.



    "Diane er en utrolig opmærksom lytter, og jeg føler mig virkelig set, forstået og accepteret af hende. Hun er omsorgsfuld og lynhurtig til at afkode mine signaler. Samtidig stiller hun krav og forventninger til, at jeg får handlet og lavet de konkrete opgaver og ”lektier”, jeg får af hende. Diane er engageret og kompetent, og jeg føler mig i meget trygge hænder hos hende "                  Fie Strikert Petersen         


    "Forløbet hos Diane har lært mig at være i mig selv. Jeg har fundet roen i at være i mig selv. Jeg behøver ikke længere at bruge maden, til at bedøve den uro, som opstår når livet udfordrer. I dag elsker jeg, at jeg ikke er fejlfri, fordi jeg dermed med tryghed kan sige til mig selv: jeg er god nok. Jeg har nydt at gå hos Diane, som er meget empatisk. Det kræves at man, med Dianes øvelser, selv deltager aktivt i den proces man gennemgår under forløbet."  Camilla 


    Det faktuelle:

    Jeg har en professionsbachelor i psykomotorik og afspænding. Derudover er jeg certificeret psykomotorisk personlig træner. Som psykomotorisk terapeut arbejder jeg med det hele menneske og ud fra forståelsen af, at krop og sind hænger sammen. Jeg er forfatter til selvhjælpsbogen "lad kroppen vise vejen".  Jeg beskrives nok bedst, som havende en dyb intuitiv og faglig forankret tilgang i mødet med mine klienter. 


    Det knap så faktuelle:

    Jeg får ro indeni når jeg rydder op. Jeg er fan af få nære relationer fremfor mange af det modsatte. Jeg har endelig lært at ligeså meget jeg elsker selskab, ligeså meget har jeg  brug for tid alene. Bare lave ingenting. Jeg elsker at tage et smut i lufthavnen for at suge stemningen til mig. Er ikke så god til at huske faktuelle ting (pokkers, så kunne jeg ellers føle mig meget klogere). Til gengæld har jeg hukommelse som en elefant når det kommer til stemninger, følelser og de talte ord. Jeg tror der er en mening med alt jeg har mødt på min vej, både glæden og sorgen.